Clinical Specialist / Clinical Field Specialist

Hvordan vil du BIDRAGE og VOKSE?

Vil du koble stærk klinisk sygepleje med strategisk forretningsudvikling og gøre en reel forskel for patienter med komplekse respirationsbehov?

Som vores nye Clinical Specialist / Clinical Field Specialist hos VitalAire bliver du vores primære sundhedsfaglige anker og spydspids i feltet. Stillingen er skabt til at imødekomme den stigende kompleksitet inden for Value-Based Healthcare (VBHC) og patientcentreret pleje. Du kommer til at bygge bro mellem hospitalet og patientens eget hjem, så patienterne modtager tryg og faglig støtte i velkendte rammer.

I rollen håndterer du komplekse respirationsbehandlinger, samarbejder tæt med sundhedsfagligt personale og hospitalsafdelinger, opbygger strategiske netværk samt driver udrulningen af nye behandlingsformer.

Dine primære opgaver og ansvarsområder

Strategi, KOL-netværk & Forretningsudvikling:

  • Fungere som nøglekontakt til sundhedsfagligt personale og opbygge stærke relationer, netværk og tætte samarbejder med Key Opinion Leaders (KOLs) inden for ilt- og respirationsområdet.
  • Stå i spidsen for introduktion og udrulning af nye terapier i VitalAire, såsom hjemmeventilation, High Flow og optimeret iltmonitorering.
  • Udvikle nye forretningsområder i tæt samarbejde med VitalAire og tilpasse lokale forretningsmodeller.
  • Drive klinisk projektledelse, afvikle 'real-life studies' i tæt samarbejde med sundhedspartnere og udrulle nye VBHC-services, herunder at flytte traditionelle hospitalskontroller direkte ud i patientens eget hjem.

Klinisk feltarbejde & direkte patientpleje:

  • Køre ud som mobil specialist og udføre direkte hjemmebesøg hos patienter i behandlinger, herunder NIV, LTOT og High Flow.
  • Udføre hjemmemålinger
  • Fungere som klinisk garant over for hospitalsafdelinger, besvare komplekse faglige henvendelser og sikre, at alt patientmateriale og instruktioner er klinisk korrekte.
  • Varetage den faglige vurdering af kliniske klager samt håndtere Pharmacovigilance-rapportering.

Undervisning & teamkultur:

  • Undervise vores interne iltinstruktører i basal anatomi, fysiologi og patienthåndtering.
  • Afholde ekstern undervisning og udstyrsoplæring på lungemedicinske afdelinger, plejehjem og hos brugere.
  • Udvise "One VitalAire"-holdånd ved direkte at støtte kundeservice og besvare patientopkald i spidsbelastningsperioder.

Er du et MATCH?

Din profil & kvalifikationer

  • Du er uddannet sygeplejerske med gyldig dansk autorisation.
  • Du har ideelt set klinisk erfaring fra det lungemedicinske område samt kendskab til NIV, LTOT og High Flow – men din stærke motivation for oplæring og faglige udvikling inden for området vægtes lige så højt.
  • Du evner at arbejde både strategisk med forretningsudvikling og hands-on med den nære patientpleje i felten.
  • Du er digitalt stærk og fortrolig med IT-værktøjer til planlægning af hverdagen, prioritering og dokumentation.
  • Du har gyldigt kørekort (B).
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
  • Som person er du empatisk, udadvendt, struktureret og god til at opbygge positive hverdagsrelationer til både patienter, hospitalspersonale og kolleger.

Hvad tilbyder vi?

  • En meningsfuld stilling, hvor du skaber direkte tryghed og værdi i patienternes hverdag.
  • Grundig oplæring og faglig sparring inden for avancerede respirationsbehandlinger.
  • En afvekslende hverdag med målsætninger, der evaluerer din succes på både praksisnær patientpleje, undervisning og strategisk forretningsfremdrift.

#LI-DNI

Vores forskelligheder er vores styrke

Hos Air Liquide er vi forpligtet til at opbygge en mangfoldig og rummelig arbejdsplads, der favner mangfoldigheden blandt vores medarbejdere, vores kunder, patienter, interessenter i samfundet og kulturer over hele verden.

Vi byder velkommen og behandler ansøgninger fra alle kvalificerede ansøgere, uanset deres baggrund. Vi er stærkt overbevist om, at en mangfoldig organisation åbner muligheder for, at folk kan udtrykke deres talent, både individuelt og kollektivt, og det er med til at udvikle vores evne til at innovere, fordi vi derved realiserer vores grundlæggende principper, arbejder for vores succes og samtidig skaber et engagerende miljø i en verden i forandring.