Salgskoordinator

Er du en engageret teamplayer, som ønsker at tage ansvar og skabe værdi for både kunder og kolleger? Så har vi den perfekte mulighed for dig hos Tican i Thisted.

Om jobbet:

Som salgskoordinator bliver du en nøglespiller i vores salgsafdeling, hvor du vil varetage den daglige kontakt med vores kunder.

Sammen med dygtige kolleger vil du også samarbejde med vores interne afdelinger og business units på tværs af koncernen. Dine opgaver vil spænde fra salgskoordination og ordrebehandling til administrative opgaver.

Din rolle er central for, at vi sammen kan skabe succes for vores kunder. Du vil agere back-up for sælgerne, sikre en høj standard i alt, hvad du foretager dig, og arbejde tæt sammen med de øvrige koordinatorer i afdelingen. Det er derfor vigtigt, at du trives med ansvar og et samarbejdsdrevet arbejdsmiljø.

Dine kompetencer:

  • Du har en relevant uddannelse og erfaring med koordinering, ordrebehandling og opfølgning
  • Du arbejder proaktivt, finder løsninger frem for at fokusere på begrænsninger, og du trives med at arbejde selvstændigt i et dynamisk miljø
  • Du motiveres af at få komplekse udfordringer til at gå op i en højere enhed
  • Du er en holdspiller med et stort drive, fleksibilitet og en stærk ansvarsfølelse
  • Flydende dansk er et krav, og du skal desuden kunne begå dig godt på engelsk – både i skrift og tale

Hvad vi tilbyder:

Hos Tican Fresh Meat A/S tilbyder vi en spændende og udviklende rolle i en virksomhed med en uformel omgangstone og et godt kollegialt miljø. Du får frihed under ansvar, så du selv kan forme din arbejdsdag, samtidig med at du er en del af et stærkt og støttende team.

Derudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke, incl. pensionsordning og sundhedsforsikring - og mulighed for at vokse fagligt såvel som personligt.

Arbejdsstedet er Strandvejen 6, 7700 Thisted.

Ansøgning og tiltrædelse:

Tiltrædelse sker efter aftale, så send din ansøgning hurtigst muligt. Spørgsmål til stillingen kan rettes til: Sales Planning Manager Karina Dyrbye, mobil +45 5117 8279.

Ansøgning samt CV sendes pr. e-mail til job@tican.dk, mrk. Salgskoordinator, Thisted.

Tican Fresh Meat A/S er lokalt kendt ud over alle grænser. Læs mere på hjemmesiden www.tican.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.