
Produktionsmedarbejder til fødevareproduktion, daghold/skiftehold
Til vores produktion i Aalborg, hvor vi primært producerer røgvarer og rullepølser, søger vi dygtige og engagerede butiksslagtere, delikatessemedarbejdere eller køkkenmedhjælpere.
Du vil blive en vigtig del af et produktionsteam, hvor man hjælper hinanden i mål. Du skal have stor interesse for og gerne erfaring med fødevareproduktion og sætte en ære i at levere god kvalitet til aftalt tid.
Arbejdsopgaverne:
- Forædling af pålægsprodukter.
- Sikring og overholdelse af produktions- og kvalitetsprocesser.
- Udfylde egenkontrol knyttet til produktionen.
Din baggrund og personlige egenskaber:
- Du er uddannet butiksslagter eller har erfaring med fødevareproduktion
- Alternativt er du uddannet delikatessemedarbejder eller køkkenmedhjælper.
- Du er stabil, lærenem og tager fat, hvor der er brug for det.
- Du er engageret, kvalitetsbevidst og samarbejdsorienteret.
- Du er fleksibel og trives i en travl hverdag.
- Du kan læse og forstå instruktioner på dansk.
Vi tilbyder:
- En afvekslende hverdag med gode kollegaer hvor smil og godt humør værdsættes.
- Arbejdstid er i dagtimerne på hverdage. Det forventes, at du kan være fleksibel i perioder, hvor der er behov for det.
- Løn iht. overenskomst.
Lokation: Middelfartvej 2, 9220 Aalborg Ø
Vi ser frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen så kontakt fabrikschef Henrik Miller på telefon 27 22 11 64 eller mail hm@delika.dk.
Ansøgninger behandles løbende og vi ansætter, nå vi har fundet de rette medarbejdere.
Delika Food Group A/S er en af Danmarks førende fødevarevirksomheder. Vi producerer bl.a. røgvarer, pølser og pålæg til detailhandlen og foodservicesektoren. Vores produktion foregår på fabrikkerne beliggende i Aalborg, Haderslev, Christiansfeld, Aarhus og Hedehusene. Derudover har vi et lager- & logistikcenter i Skjern. Virksomheden beskæftiger ca. 340 medarbejdere.
Læs mere om Delika Food Group A/S på www.delikafoodgroup.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.