Mekaniker søges – måske er det her dit næste skridt mod at blive selvstændig
Har du benzin i blodet, hænderne skruet rigtigt på og lyst til at blive en del af et godt værksted? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos CC Biler i Middelfart søger vi en dygtig og engageret mekaniker, som har lyst til at være en del af vores team.
Vi leder efter dig, der sætter en ære i dit arbejde, går op i kvalitet og kan lide at finde løsninger, når en bil ikke helt opfører sig, som den skal.
Mulighed for mere på sigt
Har du en drøm om på sigt at blive selvstændig, kan der være mulighed for at udvikle sig videre sammen med CC Biler. For den rette person kan der på længere sigt være mulighed for at overtage og drive værkstedet eller indgå som medejer/anpartshaver.
Vi er åbne for at finde den rigtige løsning sammen med den rette kandidat, hvis ambitionerne og kemien er der.
Vi stoler på vores fagfolk
Hos os er du ikke bare et par hænder. Vi forventer, at du bruger din faglighed og kommer med dine egne idéer. Har du en bedre måde at løse en opgave på, vil vi gerne høre den.
Du får frihed under ansvar og mulighed for at præge både din egen hverdag og udviklingen af værkstedet.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet mekaniker
- arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- har sans for kvalitet og godt håndværk
- er grundig og løsningsorienteret
- har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer
- bidrager positivt til hverdagen og trives med at være en del af et team
Hos CC Biler får du
En arbejdsplads, hvor faglighed, kvalitet og godt samarbejde er i fokus.
Du bliver en del af et værksted, hvor vi lægger vægt på, at opgaverne bliver løst ordentligt, og at både kunder og kolleger får en god oplevelse.
Vi tilbyder en spændende hverdag med forskellige opgaver og mulighed for at bruge og udvikle dine mekaniker kompetencer.
Vi investerer i dig
Vi vil gerne være med til at udvikle vores medarbejdere. Derfor er der mulighed for efteruddannelse og kurser, så du kan følge med udviklingen inden for bl.a. elbiler, hybridteknologi, fejlfinding og moderne diagnoseteknik.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og din erfaring.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Ved spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Carsten på tlf.: 40624410.
CC Biler A/S
Værkstedsvej 20, 5500 Middelfart
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.