Vi søger en Property Manager til ISS, Ørestad

Ansøgningsfrist: 5. oktober 2026.

Vil du stå i spidsen for den tekniske leverance og lede et dedikeret team af både faglærte og ufaglærte medarbejdere?

Hos ISS søger vi en erfaren og engageret Property Manager, der kan sikre en professionel, stabil og fremtidssikret teknisk drift hos vores store kunde i Ørestaden. Da vores kunde er landsdækkende vil der ligeledes være behov for fagligt at bistå vores kolleger i Århus/Esbjerg. Du får en central rolle med ansvar for både mennesker, drift, økonomi og kundeoplevelse, og du bliver en vigtig sparringspartner for kunden og resten af ledelsesteamet. Du bliver en del af den samlede ledergruppe med reference til den globale kontraktansvarlige.

Som Property Manager er du den faglige og ledelsesmæssige drivkraft bag den tekniske leverance. Du har ansvaret for at skabe de bedste forudsætninger for dit team, så de hver dag leverer service af høj kvalitet, samtidig med at du arbejder strategisk med udvikling, optimering og kundetilfredshed.

Hvad går jobbet ud på?

Du får det overordnede ansvar for den tekniske drift og vedligeholdelse af bygningen, installationer og udendørsarealer. Samtidig leder og udvikler du et team bestående af både faglærte teknikere og ufaglærte medarbejdere, hvor trivsel, samarbejde og faglig udvikling er i fokus.

Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:

  • Sikre en stabil og effektiv teknisk drift
  • Lede, motivere og udvikle medarbejderne i organisationen
  • Sikre overholdelse af lovpligtige eftersyn
  • Drive et strategisk samarbejde med underleverandører
  • Sikre overholdelse af aftalte SLA'er og KPI'er
  • Drive forbedrings- og optimeringsprojekter
  • Håndtere budgetter samt følge op på økonomiske mål
  • Sikre høj kvalitet i leverancen til kunden
  • Styre samarbejdet med eksterne leverandører
  • Sikre overholdelse af arbejdsmiljø-, sikkerheds- og compliancekrav

En rolle tæt på både drift og mennesker

Selvom du har det overordnede ansvar, er du ikke en leder, der kun sidder bag skrivebordet. Du trives med at være synlig i driften, skabe relationer og støtte medarbejderne i deres hverdag. Du formår at bevare overblikket, prioritere opgaverne og sikre fremdrift, også når hverdagen byder på uforudsete udfordringer. Du kommer til at agere i et kompleks stakeholder landskab, hvorfor det er nødvendigt, at det kan kommunikere skarpt både skriftlig og mundtligt samtidig med – at du kan begå dig på alle niveauer i organisationen.

Du bliver en del af et stærkt team, hvor samarbejde, service og kvalitet er afgørende for succes. Her får du mulighed for at sætte dit eget præg på både udviklingen af medarbejdere og den tekniske leverance.

Vi forestiller os, at du:

Har erfaring med ledelse inden for teknik, facility management eller drift og motiveres af at skabe resultater gennem andre mennesker.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har en teknisk baggrund
  • Har erfaring med personaleledelse
  • Er vant til at arbejde med budgetter og økonomiopfølgning
  • Har erfaring med leverandør- og kontraktstyring
  • Arbejder struktureret og holder fokus på både detaljer og helhed
  • Er en stærk kommunikator og relationsskaber

Derfor skal du vælge ISS

Hos ISS bliver du en del af en global virksomhed, hvor mennesker er vores vigtigste ressource. Vi tror på, at gode ledere skaber de bedste arbejdspladser, og derfor investerer vi løbende i udvikling af vores medarbejdere og ledere.

Vi tilbyder:

  • En spændende lederstilling med stort ansvar og indflydelse
  • Dygtige kolleger og et stærkt fagligt miljø
  • Mulighed for at præge udviklingen af den tekniske leverance
  • Personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • En hverdag med stor variation og selvstændighed

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link senest den 5. oktober 2026. Vi behandler ansøgninger løbende, og indkalder løbende kandidater til samtale.