Byplanlægger til nye boligområder med fællesskab i centrum

Kan du se potentialet i en grund, før det er synligt for alle andre? Og kan du omsætte muligheder, planforhold og kommunale rammer til boligområder, hvor mennesker har lyst til at bo, leve og mødes?

Hos FINK søger vi en ny kollega til vores udviklingsafdeling, som vil være med helt fra begyndelsen. Du skal undersøge mulighederne, udfordre dem og være med til at skabe visionen for det, der måske bliver vores næste boligområde.

For os handler god projektudvikling ikke kun om, hvor meget vi kan bygge – men om hvad der er værd at bygge. Derfor skal du have blik for både stedet, menneskene, fællesskabet og den gode forretning.

Fra jordmulighed til boligvision

Som en del af Udviklingsafdelingen får du en central rolle i de tidligste faser af vores projekter, hvor vi vurderer, om en jordmulighed har potentiale til at blive et stærkt FINK-projekt.

Du undersøger de planmæssige og fysiske muligheder og begrænsninger og omsætter dem til konkrete scenarier og visioner hvor du balancerer stedets kvaliteter, menneskers behov, planmæssige rammer og projektets realiserbarhed.

Dine analyser, idéer og skitser bliver dermed en vigtig del af vores beslutningsgrundlag, både når vi skal vurdere, om vi skal gå videre med en mulighed, og hvordan den i så fald skal udvikles.

Du kommer blandt andet til at:

  • Afdække potentialet i nye jordmuligheder ved at analysere kommuneplanrammer, lokalplaner og øvrigt plangrundlag og identificere muligheder, bindinger og risici.
  • Omsætte plandata til konkrete udviklingsmuligheder og vurdere blandt andet byggeret, tæthed, højder, adgangsforhold, parkering, natur, landskab, terræn og grønne strukturer.
  • Skitsere og afprøve forskellige scenarier for boligtyper, disponering, fælleshuse, opholdsarealer, forbindelser, parkering og grønne områder.
  • Omsætte FINKs værdier, Fællesskab, Involvering, Nysgerrighed og Kvalitet, til fysisk planlægning, så vores boligområder ikke bare fungerer på papiret, men skaber gode rammer for hverdagsliv, fællesskab og mødet mellem mennesker.
  • Gøre idéer synlige og forståelige gennem skitser, mulighedsstudier og visuelt materiale, der kan bruges internt og i dialogen med jordejere, kommuner og samarbejdspartnere.

Hvem er du

Du er formentlig uddannet arkitekt, landskabsarkitekt, byplanlægger eller har en tilsvarende faglig baggrund.

Det vigtigste for os er dog, din måde at tænke og omsætte muligheder til løsninger, og at du kan bruge din nysgerrighed og faglige indsigt til at se muligheder, hvor ikke alt endnu er givet.

Vi forestiller os, at du

  • har en stærk forståelse for fysisk planlægning, boligområder og plangrundlag.
  • kan analysere en grunds potentiale og omsætte det til tydelige og inspirerende skitser.
  • har blik for både den overordnede vision og de detaljer, der afgør, om den kan realiseres – og at du kan udfordre det oplagte.
  • har erfaring fra en developer, rådgivervirksomhed, tegnestue eller kommune, og er vant til at arbejde med beslutningstagere og godkendelsesprocesser.
  • har solid erfaring med Revit og kan bruge programmet selvstændigt til at skitsere og bearbejde boligområder og udviklingsmuligheder.
  • kan gøre komplekse planforhold forståelige for mennesker med forskellige fagligheder.

Bliv en del af FINK

Vi tror på, at det skal være meningsfuldt at gå på arbejde, og på at vi skaber de bedste resultater, når vi trives sammen. Derfor er fællesskab ikke kun noget, vi ønsker at skabe i vores boligområder, men også en vigtig del af vores egen arbejdsplads.

Du får mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk. Du kommer med tidligt, mens mulighederne stadig er åbne, og er med til at forme projekter, som senere kan blive til boligområder og hjem for mange mennesker.

Stillingen er på 37 timer og lønrammen er 35-50.000 kr. alt efter dine kvalifikationer og erfaring.

Har du lyst til at være med?

Send os dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller om din baggrund og motivation. Vi vil også meget gerne se eksempler på relevante projekter eller mulighedsstudier.

Send din ansøgning via QuickApply på Jobindex.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jimmi Grouleff på tlf. 40 40 99 88 / mail: jig@finkhjem.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.