Pædagog

Børnene i Tved Børnehus søger en ny pædagog til at holde om og passe på dem, gennem meningsfulde lege- og læringsmiljøer. Så er du pædagog, og klar til at indgå i et team hvor der er fokus på at skabe stærke børnefællesskaber, ude såvel som inde. Har lyst til at være med til at skabe rammerne om en tryg og struktureret hverdag, der er præget af omsorgsfulde, nærværende og sjove voksne, så er det dig, vi søger!

Vi elsker at være udenfor og bruger hver dag vores nye dejlige legeplads – derfor ser vi også gerne at du brænder for udelivet, bål, træværksted, boldspil eller måske kan hive en guitar frem – noget, som kan være med til at give dig muligheden for at skabe dit helt eget pædagogiske læringsrum for børnene.

De voksne i børnehuset søger en kollega, der har lyst til at arbejde i et børnehus hvor vi ser hinanden som en ”familie” hvor vi støtter, hjælper og udvikler i flok, hvor vi interesserer os for hinanden og det individ vi er hver især. Vi ønsker os en kollega, der kan se sig selv i en personalegruppe, hvor vi vil hinanden og hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø, på tværs af børnehave og vuggestue.

Så hvis du vil være en del af et helt særligt kollegafællesskab, så er det her du skal arbejde. Det er ikke kun et job, men et helt særligt arbejdsfællesskab hvor vi sætter pris på hinanden og har forståelse for at det ikke kun er en arbejdsplads.

Om Tved Børnehus

Børnehuset er en privat og integreret institution i Tved, hvor samarbejdet mellem vuggestue og børnehave er en naturlig del af hverdagen, for eksempel gennem fælles Fredags Rock på fodboldbanen. Vi bor i et gammelt parcelhus beliggende i rolige omgivelser. Vi har en dejlig stor legeplads, som lige er blevet fornyet denne sommer.

Vi er normeret til 40 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn, i perioder kan der være op til 47 børnehavebørn og 17 vuggestuebørn. I børnehaven er der to stuer, og på hver stue er der 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper. I vuggestuen er der to pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok gennem åben dialog og tillid til hinandens faglighed.

Hvad er det gode børneliv i Tved Børnehus?

Det gode børneliv er et liv med plads, tid og ro til at være barn gennem et nært og tillidsskabende pædagogisk personale der har fokus på at give alle børn nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

Vi ser det individuelle, kompetente og selvstændige barn, samtidig med deres behov for omsorg og udfordringer. Forholdet mellem voksne og børn bygger derfor på anerkendelse, positive forventninger og tillid.

Det pædagogiske personale og ledelsen skaber sammen organisatoriske rammer og et pædagogisk læringsmiljø, der muliggør ovenstående.

Om dig

Vi forventer at du

  • Er uddannet pædagog
  • Møder med engagement, glæde og imødekommenhed overfor alle i huset
  • kan kommunikere din pædagogiske faglighed og at du kan have en professionel dialog med forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • kan tage pædagogisk ledelse på stuen
  • at du er omstillingsparat og kan være i forandringsprocesser
  • kan bruge dine kvalifikationer til at skabe optimale lærings- og udviklingsbetingelser for børnene i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan
  • hurtigt kan danne dig et overblik og selvstændigt varetage faglige og praktiske opgaver
  • har indsigt i og kompetence til at anvende grundlæggende teorier og evidensbaseret viden i daglig praksis, og holder dig opdateret i den nyeste viden gennem læsning og sparring med kollegaer
  • er i stand til at flytte dig selv og kan møde barnet i dets nærmeste udviklingszone
  • er god skriftligt, kan lave handleplaner og SMITTE, indsamle data, dokumentere og evaluere

Tidsrummet for arbejdet ligger mandag-torsdag fra klokken 06.30-16.30 og fredag fra klokken 6.30-16.00. Vi forventer at du kan varetage både tidlige morgener og sene eftermiddage.

Vil du vide mere?

Hvis du er nysgerrig på mere om stillingen og arbejdet i Tved Børnehus, så er du velkommen til at kontakte husets leder, Bitten Krogh på +45 40 87 20 16. Det er muligt at aftale et besøg, hvis du er interesseret i at se børnehuset inden du søger stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge, men kan forhandles. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem LDD og den forhandlingsberettigede i organisationen.

Ansættelsesdato er den 1. januar 2027

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 18.10.2027.

Vi forventer at afholde samtaler løbende og du skal indstille dig på, at du skal til to samtaler.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.