Maskinfører til vores anlæg på Selinevej i København

Er du serviceminded, interesserer du dig for bæredygtighed, og har du hænderne skruet rigtig på til at køre maskiner? Så er det dig, vi leder efter, som vores nye kollega i Blue Phoenix.

Lidt om jobbet

Til vores anlæg på Selinevej søger vi en maskinfører, der har erfaring med at køre gummiged. Du kommer til at indgå i et team med kolleger med godt humør, som er gode til at hjælpe hinanden.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Kørsel med industrimaskiner – primært gummiged.
  • Daglig vedligehold af maskiner og pladsen.

Vores nye kollega

Vi forventer, at du går op i dit arbejder og tager ansvar for at løse dine opgaver – og kan lide at bidrage til teamets opgaver. Derudover forventer vi, at du trives med et alsidigt arbejde, hvor du har flere bolde i luften samtidigt. Og så forudsætter vi, at du har lysten til at spille med på vores hold. Vi arbejder hver tredje lørdag, så det er vigtigt, du kan se dig selv i vores vagtplan.

Vi forventer

  • At du har kørekort til minimum almindelig bil (kategori B).
  • At du er IT-kyndig og fortrolig med at lære nye IT-systemer.
  • At du er mødestabil, serviceminded og bringer godt humør med på arbejde.
  • At du er en holdspiller og er god til at spille andre gode, da vi arbejder tæt sammen.
  • At du behersker dansk i skrift og tale.

Vi tilbyder

Vi har et rart kollegialt fællesskab, hvor det er naturligt, at vi hjælper og sparrer med hinanden. Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med vores kunder, leverandører, kommuner, myndigheder og andre samarbejdspartnere – og ser god service og høj kvalitet som en selvfølge, og vi gør os umage for at leve op til myndighedernes stigende krav og kundernes høje forventninger til os.

Desuden kan vi blandt andet tilbyde; sundhedsforsikring, pensionsordning og løn efter kvalifikationer. Og selvfølgelig hjælper vi dig ind i dit nye job.

Stillingen er på 37 timer pr. uge fordelt i tidsrummet mellem kl. 06.00 og kl. 17.00 på hverdage og hver tredje weekend.

Din ansøgning

Kan du se dig selv i ovenstående job, så hører vi meget gerne fra dig. Vi holder samtaler løbende og tager stillingsopslaget ned igen, når vi har fundet vores nye kollega, så send os gerne din ansøgning hurtigt.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside; Blue Phoenix. Har du spørgsmål til jobbet, er du er velkommen til at kontakte Site Manager Thomas Jensen på mail: thomas.jensen@blue-phoenix.com. Alle ansøgninger skal sendes via nedenstående link. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Send din ansøgning, dit CV og eventuelt andre relevante bilag via Ansøg-knappen.


Om Blue Phoenix

Blue Phoenix er en global ressourcevirksomhed. Hver dag genvinder vi værdi fra materialer, som andre kasserer. Fra bundaske fra forbrændingsanlæg og byggeaffald til forurenet jord og tjæreholdig asfalt. Vi er specialiseret i at omdanne komplekse materialer til fornyede ressourcer til byggeri og infrastruktur.

Med aktiviteter på fire kontinenter er Blue Phoenix’ teams hver dag på en mission for at ændre verdens syn på affald – fra at se det som et problem til at anerkende det som et potentiale. Gennem intelligent sortering, genanvendelse og genvinding giver vi materialer nyt liv – med sikkerhed som vores kerneværdi og ledende princip.

Det tidligere Meldgaard Sustain og Meldgaard Recycling, som i dag er en del af Blue Phoenix, har over 25 års erfaring med behandling og afsætning af slagge. Vi bidrager til at spare på naturens råstoffer og skabe ny værdi af det, vi ellers ville smide væk.

I Danmark servicerer vi godt 2.500 kunder og beskæftiger cirka 300 medarbejdere, der hver dag samarbejder med hele byggebranchen og det bredere samfund for at skabe en ægte cirkulær økonomi. Hos os hedder det blot: Resources reborn.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.