
Erfaren dansklærer
– med en knivskarp og tydelig didaktik og med kompetencer til at lede klasserummet. Du evner at kombinere tydelig rammesætning med varme, ro og overskud.
Ansættelse pr. 1. november 2026
Vi søger
Nøglen til denne stilling er din evne til at sætte rammer og lede klasserummet.
Vi søger en dansklærer, der med tydelighed, varme og overskud kan skabe fuldstændig ro, retning og arbejdsdisciplin omkring undervisningen. En del af opgaven vil også være at arbejde med et stærkt relationsarbejde sammen med vores elevcoach ift. at fastholde vores elever på FGU.
Om FGU “Vi er vært for de unge”
FGU Syd- og Midtfyn er en uddannelsesinstitution, der tilbyder unge mellem 15 og 25 år en skræddersyet undervisning, der forbereder dem til videreuddannelse eller arbejdsmarkedet. Vi fokuserer på at skabe en inkluderende og tryg læringsramme, hvor eleverne kan udvikle sine både faglige og personlige kompetencer.
FGU har 3 nationale målsætninger: elevernes trivsel, elevernes fremmøde og elevernes overgange.
Elevsyn på FGU Syd og Midtfyn: Vi tager afsæt i, at alle elever har ressourcer og gør deres bedste ud fra deres forudsætninger.
Skolen
Dit primære ansættelsessted vil være på skolen i Svendborg, men du vil være ansat i institutionen med mulighed for andre arbejdssteder. Du vil skulle arbejde tæt sammen med dit team og kollegaer på tværs af teams i dagligdagen samt skolens andre samarbejdspartnere. Lige nu har vi 158 elever fordelt på skolens 14 forskellige linjer. Vores skole er i en ret stor udvikling på elevområdet og derfor udvider vi med ekstra ressourcer. Vi kan forvente flere elever den kommende tid og derfor er vi også i en udviklingsproces med vores indretning af skole og lokaler.
På FGU Syd- og Midtfyn har vi 2 indsatsområder:
- Den gode undervisning – høj faglighed, varieret undervisning og kvalitet i et stærkt skolefællesskab
- Den gode kollega – det gode kollegaskab – et stærkt fællesskab med tilhør og deltagelsesmuligheder for alle
Boost
Målet mod HF-pakken: Eleverne på Boost arbejder i et intenst og struktureret forløb på at gennemføre fem fag mod deres HF- pakke. Dansk er her et absolut nøglefag.
Særlige regler om fuldt fremmøde: For at nå det faglige mål på den afsatte tid, arbejdes der ud fra helt kontante og obligatoriske krav om fuldt fremmøde.
Din opgave: Du skal sammen med dit team føre tæt monitorering af fremmødet, sætte kontante rammer for tilstedeværelse og fastholde eleverne på sporet hver eneste dag. Boost har max 12 elever og har igennem de sidste år haft flotte resultater til deres prøver og størstedelen af eleverne når deres mål indenfor et år.
Kvalifikationer
- Er rammesættende, forudsigelig og konsekvent fra første dag.
- Udviser autoritet med stor pædagogisk varme og sikrer et læringsrum præget af ro, tryghed og koncentration.
- Mestrer positionsbestemt klasseledelse og tør tage styringen i lokalet.
- Sætter krystalklare forventninger til elevernes faglige deltagelse, adfærd og fremmøde.
- Er en fast, tydelig og nærværende voksen, der formår at kombinere tæt relations arbejde med høje faglige krav.
- Relevant uddannelse/linjefag i dansk.
- Erfaring med eller stærke kompetencer i pædagogisk tilrettelæggelse i dansk.
- Evne til at skabe varierede og praksisnære danskforløb.
Personlige egenskaber:
- Gennemslagskraftig og tydelig i sin klasseledelse.
- Mestrer at fastholde struktur og rammer – også udfordrede situationer.
- Inkluderende, empatisk og anerkendende elevtilgang.
- Stærke samarbejdsevner i lærerteams.
- En god kollega, der kan arbejde sammen om holdet.
Kan du undervise i andre fag som fx samfundsfag eller engelsk vil det være en fordel, men ikke et krav for at søge.
Pædagogik
Vi praktiserer helhedsorienteret undervisning, der kombinerer teoretisk viden med praktiske færdigheder. Rammen for vores pædagogiske arbejde er de 15 didaktiske principper, som vi sammen øver os i at omsætte til praksis og gøre til vores fælles fagsprog og vores fælles professionsidentitet. emu.dk/fgu/dansk/didaktiske-principper/de-15-didaktiske-principper-fgu.
Gennem brug af portfolio-metoden får alle eleverne mulighed for at reflektere over deres læring og udvikling. Når de går til prøve, er det med udgangspunkt i deres egene portfolier. Vores tværfaglige forløb giver eleverne indsigt i, hvordan forskellige fagområder kan samarbejde og styrke deres samlede læring.
- Vi øver os i at undervise med fagene mindre i fagene.
- Vi arbejder hele tiden med at øge den psykologiske ilt gennem de 4 vitaliserende miljøer (inspireret af Jan Tønnesvang).
Mere viden om FGU
Nedenstående er links til fagbilagene – Dansk:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/fgu/2019/apr/190426-laereplan-dansk- ua.pdf
Nedenstående er link til vores Facebookside og hjemmeside:
https://www.facebook.com/fgusydogmidt og https://fgusydogmidtfyn.dk/
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning iht. Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC – fællesoverenskomst) samt organisationsaftalen mellem Uddannelsesforbundet og Finansministeriet.
Proces
Ansøgningsfrist: 23. september 2026, kl. 9.00. Ansøgningen sendes via linket "Ansøg".
Samtaledato på skolen i Svendborg: 28. septemver 2026, fra kl. 9.00
Vil du se data for Boost-holdet eller høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte uddannelseschef, Charlotte Løkke cl@fgusydogmidtfyn.dk.
Vi forbeholder os retten til at indkalde ansøgere løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.