Smede til altaner og bygningsstål

Har du erfaring som smed? Og motiveres du af at levere et godt stykke arbejde sammen med gode kolleger? Så er du måske vores nye smed hos Smemek.

Om jobbet

Som smed bliver du en del af produktionen, hvor vi producerer altaner og andet bygningsstål. Om du foretrækker at hæfte eller svejse, er underordnet. Vi har plads til begge.

Arbejdet veksler mellem forskellige opgaver og produktion af flere ens emner. Derfor skal du trives med både variation og gentagelser – og have fokus på kvalitet gennem hele processen.

Hvem er du?

Du er muligvis uddannet smed, men det er ikke et krav. Relevant erfaring fra smede-, metal- eller produktionsarbejde kan sagtens være den rette baggrund.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har praktisk erfaring med svejsning eller hæftning
  • Kan læse og forstå produktionstegninger
  • Arbejder omhyggeligt og har øje for kvalitet og detaljer
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Er stabil og bidrager positivt til samarbejdet

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer
  • Ansættelse under overenskomst med Dansk Industri
  • Sundheds- og pensionsordning
  • Madordning
  • Grundig oplæring i vores produkter og arbejdsgange

Om os

Vi er en solid stålvirksomhed, der har specialiseret os i bygningsstål – blandt andet trapper, altaner og andre konstruktioner til byggeriet og industrien. Hos os lægger vi vægt på både godt håndværk og et godt arbejdsmiljø.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jacob Kjær på telefon +45 53 82 90 09.

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send CV med det samme.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.