Vil du være en del af vores mekatronikværksted?

Noonateq har specialiseret sig i design og produktion af anechoic chambers og antenna positioners, en niche inden for Radio Frequency (RF) Test and Measurement. Produkterne sælges af vores partnerselskab mmWave Test Solutions, og du kan se dem på mmwavetest.com.

Vi søger en struktureret, engageret person til teamet til fremstilling og samling af vores mekatronikprodukter og gerne en, der også har god erfaring med Fusion 360 eller et tilsvarende CAD-system.

Produktionen er små serier; mange af dem er kundetilpassede, og derfor vil det være en fordel, hvis du også selv kan foretage små ændringer eller tilføjelser til designet og generere CAM-filer til CNC-bearbejdning. Vores CNC-maskine har en dejligt enkel controller, så din erfaring med CNC-fræsning er ikke så vigtig; den læring kan vi sørge vi for her.

Vi er et lille firma med ganske få medarbejdere, så dagligdagen vil spænde over mange forskellige opgaver. Er du en af dem, der elsker at være involveret hele vejen igennem processen, så vil du trives hos Noonateq. Din rolle er primært produktion, men har du interessen og evnerne, bliver du også en del af designprocesserne, så du kan køre hele projekter igennem fra start til slut.

Vores produktion dækker:

  • Fræsning i plast, aluminium og træ
  • 3D print i plast
  • Design af elektronik og PCB
  • Python-software og embedded C til ESP32 til styring af step- og servomotorer

Krav:

  • Hænder og hoved skruet godt på, ideelt set med en fremstillingsfaglig uddannelse og praktisk erfaring.
  • Din uddannelse kunne være industritekniker, produktionstekniker, produktionsteknolog, men også en anden relevant kompetencegivende erfaring. Vi hænger os ikke i formelle titler; det vigtige er, hvad du kan byde ind med.
  • Er struktureret, ansvarsfuld og klar til alsidige arbejdsopgaver med hovedvægt på fremstilling, samling, test og indpakning af enkeltprodukter eller små serier.
  • Taler flydende dansk og kan kommunikere på engelsk.

Ønsker:

  • Har erfaring med Design og Manufacturing i Fusion 360 eller tilsvarende fra andre CAD-systemer
  • Forståelse for Python eller andre programmeringssprog, kodning gennem AI prompting som Claude Desktop, Claude Code eller lignende
  • Erfaring med servo- og stepmotorer, PCB- samt elektronik-design
  • Erfaring med microcontrollers, Arduino, ESP32 eller tilsvarende
  • Er åben for kortvarige installationsopgaver i udlandet når kunder har behov for det

Og husk nu: Alle kan noget, men det er de færreste, der har erfaring med alt, så lad dig ikke afskrække af ønskelisten. Uanset om du er i starten, midten eller slutningen af din karriere, eller om du er efterlønner eller tidlig pensionist, er vi interesserede i at høre fra dig.

Ansættelsen kan være en fuldtids- eller deltidsansættelse, og det daglige arbejde foregår hos Noonateq på Kanalholmen 14P, 2650 Hvidovre, i et lyst og rent værksted. Vi har et inkluderende og afslappet arbejdsmiljø, hvor alle respekteres uanset køn, alder, religion eller baggrund. Du skal kunne trives socialt med at have ganske få mennesker omkring dig, og hvis du har det allerbedst med at have et noise-cancelling headset til at lukke lyde ude hele dagen, så har vi også plads til det.

Ansøgning

Send din ansøgning inden onsdag den 9. september 2026 til job2608@noonateq.com. Der afholdes samtaler i løbet af ansøgningsperioden, først en kort indledende samtale over telefon, og derefter en samtale hos os, så du kan se, hvad det hele drejer sig om.

Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Christian Petersen på telefon +45 2540 8213.