
Legal studentermedhjælper
Er du jurastuderende med ambitioner om at få praktisk erfaring i et internationalt miljø? Vi søger en Legal studentermedhjælper, der kan støtte vores juridiske team i Norden og bidrage til vores daglige arbejde.
Om Arval
Arval A/S, en førende international aktør inden for mobilitets- og leasingbranchen og ejet af BNP Paribas, søger nu en dedikeret Legal studentermedhjælper til vores team. Vi opererer globalt med 8.000 ansatte i 29 lande og administrerer over 1,5 mio. biler. Som en del af divisionen Commercial, Personal Banking & Services i BNP Paribas Group drager vi fordel af et omfattende globalt netværk, som er essentielt for vores internationale vækst.
Profil og rolle
Som Legal studentermedhjælper bliver du en vigtig støtte for det nordiske juridiske team, der yder rådgivning til Arvals forskellige forretningslinjer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Du vil referere til Head of Legal Nordics, som er baseret i Sverige, og du vil samarbejde tæt med BNP Paribas Groups juridiske teams i Norden. Hos os får du muligheden for at anvende din juridiske viden i praksis og få indblik i kompleksiteten i en international organisation.
I denne stilling vil du få ansvaret for en bred vifte af opgaver, herunder:
- Regulatory Watch: Holde teamet opdateret og informeret om nye eller ændrede reguleringer.
- Juridisk dokumentation: Bistå med gennemgang og udarbejdelse af juridiske dokumenter.
- Juridisk sparring: Hjælpe med at besvare generelle juridiske spørgsmål fra både den lokale forretning og fra resten af Arval Group.
Vi forestiller os, at du:
- Er mindst 4. års jurastuderende med stærke akademiske resultater.
- Har en udpræget interesse for erhvervsret.
- Er flydende i engelsk samt mindst ét skandinavisk sprog (kendskab til dansk, svensk og/eller norsk er en fordel).
- Besidder stærke analytiske evner og er god til research og problemløsning.
- Er rutineret i brugen af Microsoft Office-pakken.
- Er ansvarsbevidst, selvstændig og besidder en høj grad af integritet og et åbent sind.
- Tidligere erfaring fra juridisk praktik eller arbejde i en advokatvirksomhed eller lignende juridisk miljø betragtes som en fordel, men er ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en spændende mulighed for at kombinere dine studier med relevant erhvervserfaring i et dynamisk, internationalt miljø. Stillingen er berammet til to arbejdsdage pr. uge med mulighed for fleksibel fordeling af timerne. Vi tilbyder desuden fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder samt sommer- og vinterferier. Vi tilbyder en attraktiv og konkurrencedygtig løn, og du bliver en del af et professionelt netværk, hvor din indsats gør en mærkbar forskel for vores nordiske forretningsenhed.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Lovisa Carlsson, Head of Legal Nordics, via e-mail: lovisa.carlsson@arval.se eller Anne Rohde, Head of HR Denmark, via e-mail: anne.rohde@arval.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende!
Ansøgning:
Jobbet søges via linket "Ansøg" senest den 24. seotember 2026.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.