Engageret pædagog eller socialfaglig medarbejder

Om os

Solutio Kongskilde er et socialpsykiatrisk botilbud beliggende lidt uden for Sorø, midt i den fantastiske natur. Vi tilbyder ophold til borgere i alderen 18-65 år med psykiatriske, sociale og kognitive udfordringer, herunder dobbeltdiagnoser og eventuel dom. Vores mål er at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor beboerne føler sig set, respekteret og støttet i deres dagligdag, vi tager altid udgangspunkt i at støtte beboerens recovery proces.

Om stillingen

Vi søger en fuldtidspædagog eller socialfaglig medarbejder (37 timer/uge), helst med erfaring inden for socialpsykiatrien. Du vil blive en del af et engageret team, hvor samarbejde, refleksion og faglighed står i centrum. Arbejdet omfatter blandt andet:

  • At indgå i nære, professionelle relationer med beboerne, med støtte, motivation og guidning.
  • At udarbejde, forfølge og evaluere indsatsplaner og uge-/dagsskemaer i samarbejde med kolleger og beboere.
  • At bidrage til en konstruktiv feedbackkultur og et sundt arbejdsmiljø.
  • At håndtere medicinudlevering (efter intern uddannelse).
  • At deltage i daglige pædagogiske opgaver, såsom indkøb, ture, aktiviteter og socialt samvær.

Vores faglige tilgang

Vi arbejder ud fra den Kognitive tilgang. Som ny medarbejder vil du blive tilbudt en 1-årig moduluddannelse i KAT (ca. 10 moduler à 1-2 dage), som Solutio Gruppen faciliterer. Uddannelsen starter inden for det første år efter ansættelse.

Kvalifikationer og forventninger

Vi søger en kollega, der:

  • Har en uddannelse inden for det social- og sundhedsfaglige område.
  • Er bevidst om egne evner og udfordringer i arbejdet med psykisk udfordrede borgere.
  • Besidder stærke kommunikative og dokumentatoriske færdigheder.
  • Kan reflektere over egen indsats og bidrage til udvikling i samarbejde med beboere og kolleger.
  • Er mødestabil, ansvarlig og fleksibel.
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Er fortrolig med IT, herunder journalisering.
  • Har kørekort og kan fremvise ren straffeattest.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld og varieret arbejdsdag med fokus på beboernes trivsel og udvikling.
  • Et tæt professionelt samarbejde med eksterne partnere.
  • Sundhedsforsikring og tandforsikring.
  • Regelmæssig supervision, både i grupper og individuelt.
  • Fleksibel vagtplanlægning med hensyntagen til dine ønsker (dag/aften, hverdage og weekender og døgn).
  • Gode og motiverede kollegaer i et inspirerende arbejdsmiljø.

Praktisk information

  • Ansættelse: Fuldtid, 37 timer/uge.
  • Opstart: Efter aftale.
  • Løn og pension efter overenskomst.
  • Vi indkalder løbende til samtaler, så snart vi modtager ansøgninger.

Hvorfor vælge os?

På Solutio Kongskilde vægter vi det gode samarbejde, faglighed og respekt for den enkelte beboer. Vi spiller hinanden gode og holder altid fokus på kerneopgaven: at skabe et trygt og udviklende hjem for vores beboere.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Peter Rummelhoff på telefon 31 32 60 46. eller Pædagogisk leder Linda Effersø på telefon 31 53 07 01 Læs mere om os på www.solutiogruppen.dk (se fanen ”Solutio Kongskilde”).

Ansøgningsfrist: Løbende indkaldelse til samtaler.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.