Montør i Næstved (Sjælland)

Hos Halbergs søger vi en ny montør til vores afdeling i Næstved. Du har base i Næstved og kører ud til kunder på Sjælland — du skal altså ikke køre i hele landet.

Du får en fast fuldtidsstilling med god løn, bonusordninger og frihed i hverdagen. Arbejdet er fysisk, varieret og foregår primært ude hos kunderne.

Hvad skal du lave?

Som montør hos Halbergs arbejder du med blandt andet:

  • Isolering med granulat
  • Montering af ventilationsløsninger
  • Fliserens og algebehandling

Du bliver en del af et team, hvor kvalitet, godt håndværk og god kundeservice er vigtigt.

Vi forestiller os, at du:

  • Bor i eller omkring Næstved
  • Er mødestabil og klar til at tage fat
  • Trives med fysisk arbejde
  • Har kørekort (B)
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Erfaring er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring

Hvad tilbyder vi?

  • Fast arbejde året rundt
  • Attraktiv løn + bonusordninger
  • Gennemsnitsløn for en montør i Halbergs er 35.000 kr. + overenskomsttillæg
  • Overenskomst og pension
  • Firmabil efter endt oplæring
  • Frihed under ansvar
  • Gode kolleger og en uformel arbejdsplads

Personalegoder

  • Sundhedsforsikring
  • Massageordning
  • Sociale arrangementer og firmafester
  • Gokart og andre personaleaktiviteter

Arbejdssted og arbejdstid

  • Du møder ind i afdelingen i Næstved
  • Opgaverne ligger på Sjælland
  • Fuldtid mandag–fredag. Ingen aften- eller weekendarbejde

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder de rette kandidater. Send din ansøgning via linket "Ansøg".