Erhvervsjurist

Brænder du for at bidrage med en alsidig juridisk rådgivning indenfor et bredt felt? Har du en forretningsorienteret tilgang og erfaring med intern rådgivning indenfor enten det kommunale eller private? Så er det dig, vi søger.

Port of Aalborg søger en erfaren erhvervsjurist, der kan være en stærk juridisk sparringspartner for ledere og medarbejdere på tværs af organisationen.

Hos os får du en bred og varieret rolle, hvor du kommer tæt på den daglige drift. Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige juridiske områder – fra fast ejendom, selskabsret og GDPR til udbud, havneret og overenskomstforhold.

Som Erhvervsjurist bliver du en del af en organisation, hvor du skal kunne omsætte jura til praktiske løsninger og samtidig være nysgerrig på forretningen. Stillingen er på 32 timer ugentligt.

Dine opgaver som Erhvervsjurist er blandt andet følgende:

  • rådgive om og håndtere juridiske problemstillinger indenfor fast ejendom, erhvervsleje, entrepriseret og selskabsret
  • håndtere aktindsigter og sager efter offentlighedsloven
  • sparre med organisationen om udbudslovgivning
  • bidrage til overenskomstforhandlinger og forhandling af lokalaftaler
  • sikre løbende fokus på GDPR, herunder udarbejdelse og håndtering af databehandleraftaler
  • yde generel juridisk rådgivning og sparring til ledere og medarbejdere på tværs af organisationen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at vores kommende erhvervsjurist har en forretningsorienteret tilgang til opgaverne og har bred juridisk erfaring fra enten det offentlige eller private. Du er uddannet jurist eller erhvervsjurist og har gerne erfaring med erhvervslejeloven og køb og salg af fast ejendom samt GDPR. Det er en fordel, hvis du også har kendskab til udbudslovgivning og lokal- og overenskomstforhandlinger, men ikke et krav.

Du behøver ikke have erfaring fra en havn. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ind i nye områder og kan omsætte din juridiske viden til løsninger, der fungerer i virkeligheden.

Som person er du selvstændig, initiativrig og serviceminded. Du tager ansvar for dine opgaver, følger dem til dørs og formår at skabe overblik – også når der er mange bolde i luften.

Du har et højt fagligt niveau, men du ved også, at god juridisk rådgivning handler om mere end paragraffer. Du er god til at kommunikere din rådgivning på en måde, som gør den forståelig og anvendelig for dine kollegaer, og du trives med at samarbejde på tværs af fagligheder.

Hvad tilbyder vi?

  • en spændende og ansvarsfuld deltidsstilling på 32 timer i en udviklingsorienteret virksomhed
  • en bred juridisk rolle med mulighed for at sætte dit præg på opgaver og løsninger
  • en arbejdsplads med en uformel omgangstone og stærkt fokus på samarbejde
  • en arbejdsplads med mange sociale arrangementer gennem personaleforeningen
  • fordelagtig pensionsordning, sundhedsforsikring, adgang til motionsrum og øvrige sundhedstilbud

Skal du være vores nye Erhvervsjurist?

Hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor du både får lov til at bruge din juridiske faglighed i dybden og samtidig bliver en tæt sparringspartner for forretningen, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send os din ansøgning og dit CV senest den 14. september 2026. Stillingen er med tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte CFO, CIO & Head of Administration, Betina Charlotte Mose Nielsen på tlf. 2920 7225 eller bcn@portofaalborg.com eller HR Partner, Mette Dam Frederiksen på tlf. 2622 6017 eller mdf@portofaalborg.com.


Om Port of Aalborg
Port of Aalborg er Nordjyllands førende logistikhub med en hastigt voksende erhvervspark omkring sig. Gennem 550 år har havnen været knudepunkt for erhvervsudviklingen i Aalborg, og i dag er havneområdet et dynamisk erhvervscentrum med blikket rettet mod både vandsiden og landsiden. Altid med grøn omstilling som omdrejningspunkt. Koncernen Port of Aalborg A/S omfatter 7 datterselskaber og ca. 110 medarbejdere. Læs mere på www.portofaalborg.com.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.