
Projektleder
Har du et blik for fremtiden og lyst til at arbejde med byudvikling?
Som projektleder hos Kilden & Hindby bliver du en del af en unik arbejdsplads, hvor ambitioner, passion og visionære tanker sætter dagsordenen. Her er højt til loftet, en humoristisk tone og en dagligdag fyldt med meget spændende og udfordrende projekter.
Om os
Kilden & Hindby arbejder med byudvikling i Aarhus og København. Vores projekter spænder bredt – fra boliger og erhverv til festival- og kulturbyggerier. Fællesnævneren er nytænkning og kompleksitet.
Vi er et team på 14 personer med forskellig baggrund, men en fælles vision om at skabe liv og værdi for mennesker gennem byudvikling. Vi søger nu en ekstra projektleder med 5-8 års erfaring og solidt kendskab til byggeri.
Dine arbejdsopgaver
Som projektleder får du en central rolle i at drive udvalgte projekter i Aarhus og København. Du vil blandt andet:
- Afholde møder med entreprenører, rådgivere, lejere, købere og andre interessenter.
- Indgå aftaler med rådgivere, entreprenører og øvrige parter.
- Være i dialog med hele værdikæden og bidrage til at finde gode løsninger og skabe fremdrift.
- Sparre med kolleger om projektidéer og løsningsmuligheder samt være nysgerrig på innovation og bæredygtigt byggeri.
- Følge op på tidsplaner, økonomi, aftaler og referater.
- Sikre et godt arbejdsmiljø i dine projektteams.
- Foretage bygherretilsyn, opfølgning og mangelgennemgang.
Om dig
Vi forestiller os, at du er:
- Uddannet bygningskonstruktør eller ingeniør med solidt kendskab til byggeriets faser, AB-systemet og bygningsreglementet.
- Løsningsorienteret og i stand til at samarbejde med mange forskellige interessenter.
- Struktureret og god til at prioritere og følge op på opgaver.
- En positiv og aktiv deltager i møder og en initiativrig problemløser.
- En god kollega, der bidrager til både stemningen og de daglige gøremål – alt fra kafemaskinen til projektstyringen.
Vi forventer ikke, at du er ekspert i byudvikling – nysgerrighed og lysten til at lære er vigtige egenskaber.
Det tilbyder vi
Hos Kilden & Hindby bliver du en del af et dynamisk og ambitiøst team med en jordnær tilgang til arbejdet. Vores åbne kontorlandskab på Aarhus Ø skaber rammerne for en uformel og støttende atmosfære. Vi lægger vægt på høj medarbejdertrivsel, hvor hjælpsomhed og fællesskab er centrale værdier. Samtidig prioriterer vi fokus og professionalisme, når opgaverne kræver det.
Eksternt er vi kendt som en troværdig og tilgængelig samarbejdspartner, der leverer projekter af høj kvalitet og har blik for menneskene omkring os.
Er du interesseret?
Lyder dette som noget for dig? Kontakt Henrik Kjærgaard-Phillipsen for yderligere oplysninger:
- Telefon: 61 13 85 27
- E-mail: job@kildenoghindby.dk
Send dit CV og en motiveret ansøgning til job@kildenoghindby.dk. Vi afholder samtaler løbende og forventer at ansætte en kandidat med opstart 1. november eller 1. december.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Mere om Kilden & Hindbys projekter:
- Lighthouse: www.aarhusoeje.dk
- Pakhusene: www.pakhusene.dk
- Bassin 7: www.bassin7.dk
- Karréerne: www.karreerne.dk
- Kampanilen, Aarhus Ø
- Æggepakkeriet: www.aeggepakkeriet.dk
- TRÆ: www.træ.com
- Irmahus: www.irmahus.dk