
Salgselev til Intern Kundeservice hos Dansani
Er du klar til at kickstarte din karriere inden for salg og kundeservice i en international virksomhed? Har du lyst til at lære, tage ansvar og udvikle dig i en virksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og kundetilfredshed er i centrum? Så er du måske vores nye salgselev i Intern Kundeservice hos Dansani i Haderslev.
Hos Dansani udvikler, producerer og sælger vi badeværelsesmøbler i høj kvalitet til kunder i store dele af Europa. Som salgselev bliver du en vigtig del af vores kundeserviceteam, hvor du får en alsidig uddannelse og mulighed for at omsætte teori til praksis i hverdagen.
Om elevforløbet
Vi tilbyder et struktureret og spændende elevforløb med stigende ansvar gennem hele uddannelsen. Du får grundig oplæring og bliver en del af et engageret team, som hjælper dig med at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
I løbet af elevtiden kommer du blandt andet til at arbejde med:
- Kundeservice og kundekontakt
- Ordrebehandling og opfølgning
- Salgsrelaterede opgaver og kundepleje
- Introduktion til vores produkter og IT-systemer
- Deltagelse i salgsmøder og kundeaktiviteter
- Selvstændigt kundeansvar i takt med din udvikling
- Mindre udviklings- og optimeringsprojekter
For at give dig indsigt i hele virksomheden vil du også komme rundt i relevante afdelinger som produktion, lager, planlægning, marketing og indkøb.
En international arbejdsplads
Dansani er en international virksomhed med aktiviteter på flere europæiske markeder. Derfor vil du som en del af dit elevforløb få mulighed for at komme på to udlandsophold af cirka én uges varighed:
- Sverige, hvor du arbejder sammen med dine svenske kolleger og får indsigt i det svenske marked.
- Norge, hvor du arbejder sammen med dine norske kolleger og lærer mere om det norske marked.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har eller er ved at afslutte en af følgende uddannelser:
- EUD Business
- EUX Business
- HHX
- Kommer du med en STX, HTX eller HF, skal du være indstillet på at gennemføre et femugers grundforløb med relevante kontorfag.
Det vigtigste er dog, at du er motiveret, nysgerrig og har lyst til at lære.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en naturlig interesse for salg og kundeservice
- Er struktureret og ansvarsbevidst
- Har gode samarbejdsevner
- Er serviceminded og kommunikerer godt med andre mennesker
- Har interesse for IT og digitale værktøjer
- Behersker dansk og har gode engelskkundskaber
- Ser tysk som en fordel, men ikke et krav
Hos Dansani får du:
- En attraktiv elevplads med ansvar fra begyndelsen
- En fast oplæringsansvarlig og mentor
- En individuel uddannelsesplan
- Løbende opfølgnings- og udviklingssamtaler
- Indsigt i hele virksomhedens værdikæde
- Mulighed for relevante kurser inden for kundeservice, kommunikation, IT og AI-værktøjer
- Et stærkt socialt og fagligt fællesskab
- Mulighed for fastansættelse efter endt elevtid
Arbejdssted
Haderslev.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt efter aftale.
Interesseret?
Har du lyst til at høre mere om elevpladsen, er du velkommen til at kontakte: Rune Ellegaard, tlf. 2873 4625, e-mail: rel@dansani.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Dansani
Dansani er en dansk virksomhed, der med afsæt i dansk designtradition og solidt håndværk udvikler, producerer og leverer badeværelsesmøbler. Vi er badspecialister og tror på, at godt design både skal være smukt og funktionelt.
Værdierne mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og samarbejde, internt såvel som med vores kunder. Vi har hovedsæde i Haderslev og datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Med 150 medarbejdere leverer vi dagligt 200-300 badeværelser i det nordlige Europa. Sammen med vores søsterselskab INR er vi en af Nordens største leverandører af badeværelsesmøbler.
Du kan læse mere om os på www.dansani.com eller følge os på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.