
Børne- og Ungehjemmet Gravitas Mern søger erfaren afdelingsleder
Om afdelingen
Gravitas Mern er et børne- og ungehjem med sammenlagt 10 pladser. To af pladserne fungerer som enkeltmandsprojekter. Målgruppen er unge i aldersgruppen 12-18 år, hvor anbringelse sker på baggrund af omsorgssvigt af barnet eller den unge. Den unge kan have af udadreagerende, indadreagerende adfærd, adfærdsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser og tilknytningsforstyrrelser. Den unge kan også komme fra belastede miljøer og har svære oplevelser med sig. Flere unge er ligeledes kriminalitetstruede samt være i risikogruppen for misbrug.
Vi arbejder grundlæggende med den narrative og løsningsfokuserede tilgang, hvor medbestemmelse og inddragelse, anerkendelse, de unges resurser og potentiale sættes i højsæde. Vi værdsætter desuden et meget stærkt samarbejde med lokalområdet, barnets eller den unges netværk og familie.
Vores overordnede metodevalg er LØFT og KRAP og har ladet os inspirere af socialkonstruktivismen og den narrative tilgang.
Hvad ser vi frem til?
Vi forestiller os, at du har en relevant socialfaglig eller socialpædagogisk uddannelse og har dertil en lederuddannelse. På Gravitas er vi der for hinanden. Du skal derfor være indstillet på at være tilgængelig for medarbejderne og de unge og være klar til at smide det, du har i hænderne for at få driften til at hænge sammen, velvidende at de andre opgaver skal landes. Du er derfor også god til at veksle mellem det forberedte og uforberedte og har evnerne til at prioritere og fokusere på ledelsesopgaven hos Gravitas.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Du vil som leder være ansvarlig for den daglige ledelse af Gravitas Mern og facilitere den pædagogiske praksis med afsæt i vores fælles værdisæt
- Du skal bidrage, omsætte og facilitere målene for den enkelte ung i samarbejde med den enkelte medarbejder og understøtte opnåelse af behandlingsplanen og de delmål som fastsættes internt og i samarbejde med myndighedsrådgiver
- Du skal som leder være synlig og stille dig selv til rådighed for sparring og dyrke den nære relation til den enkelte medarbejder
- Du skal samtidig sikre dig at kunne bibeholde det gode arbejdsmiljø for medarbejdergruppen og arbejde ud fra principperne om tillidsfuld ledelse
Om vores organisation:
Gravitas er en værdibaseret organisation, der er er drevet af omsorg, ambitioner, ligeværdighed og ordentlighed. Disse værdier er vores pejlemærke for, hvordan vi anskuer socialt arbejde. Vi er er derfor også en organisation i fremdrift og i vækst, hvor vi sammen vil være på en rejse for at skabe de mest optimale forudsætninger for at understøtte den enkelte ung, barn eller families udvikling. Du kan læse mere om os på www.gravitas.dk
Du vil referere til din tilbudsleder som du løbende vil være i dialog med ift. daglig sparring og du vil blive tilbudt et sparringsrum med øvrige ledere med vores eksterne supervisor.
Ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og erfaring. Vi forventer, at du kan tiltræde hurtigst muligt eller efter nærmere aftale. Det forventes, at du arbejder uden øvre arbejdstid. Der vil i forbindelse med din ansættelse indhentet straffe- og børneattest og ved ansættelse ønsker vi udvidet samtykke til indhentning af reference.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos tilbudsleder og direktør Rhassan Muhareb på 53 68 01 68.
Ansøgningsfrist: 14.09.2026
Ansættelsessamtale: 21.09.2026
Sted: Stårbyvej 12, 4735 Mern
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.