Er du skarp, når nyhederne breaker?

Klokken er 20.17. Der sker noget stort i et af vores dækningsområder. Historien skal verificeres, skrives og ud – hurtigt.

Lyder det som en opgave for dig? Så har vi måske jobbet til dig.

Sjællandske Medier søger lige nu en journalist til en kombinationsstilling med base på vores redaktion i Roskilde.

Du bliver en del af vores lokale redaktion i Roskilde som skrivende journalist. To-tre gange om ugen skifter du den lokale redaktion ud med rollen som central aftenvagt på tværs af vores fire lokale nyhedsmedier, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske, Dagbladet og Nordvestnyt.

På lokalredaktionen finder du historierne

Som skrivende journalist i Roskilde skal du være med til at finde og udvikle den journalistik, der er vigtig og relevant for mennesker i vores lokalområder.

Du leder efter de mennesker, der har noget på spil, og fortæller deres historie med indlevelse og blik for perspektivet.

Du researcher, interviewer, skriver og publicerer. Du byder ind med idéer og vinkler og samarbejder med redaktører og kolleger om både dagens nyheder og de historier, vi selv sætter på dagsordenen.

Om aftenen har du overblikket

Som central aftenvagt følger du med i, hvad der sker i hele vores dækningsområde.

De lokale redaktioner har allerede lagt planer for indhold og for, hvad der skal udkomme på vores digitale forsider. Men når virkeligheden ændrer sig, er det dig, der reagerer.

En stor brand. Et uheld, der lukker motorvejen. Eller historien, ingen havde set komme.

Du spotter den, vurderer den og sørger for, at vi er med.

Det betyder blandt andet, at du:

  • holder øje med nyhedsudviklingen på tværs af vores områder
  • skriver og publicerer breaking og andre væsentlige nyheder
  • opdaterer historier, når der kommer nyt
  • sørger for, at vores digitale forsider følger med nyhedsbilledet
  • tager fat i den relevante redaktør, hvis noget kræver flere journalistiske kræfter
  • sørger for, at de vigtigste historier også kommer ud på sociale medier.

Hvem er du?

Du er journalist og har det godt med tempoet på et digitalt nyhedsmedie.

Du behøver ikke have mange års erfaring. Men du skal have et sikkert nyhedsblik og være tryg ved at træffe journalistiske beslutninger.

Vi forestiller os, at du:

  • er nysgerrig og følger naturligt med i nyhedsbilledet
  • hurtigt kan vurdere, hvad der er vigtigt for vores brugere
  • skriver sikkert og præcist – også når det skal gå stærkt
  • har blik for digitale forsider og distribution via sociale medier
  • kan bevare overblikket, når flere historier udvikler sig samtidigt
  • trives med ansvar og selvstændighed
  • har lyst til både den hurtige nyhed og den lokale historie, der kræver mere tid.

Har du allerede erfaring med digitale medier, breaking, forsider eller sociale medier, er det en fordel.

Det praktiske

Dit faste arbejdssted er vores redaktion i Roskilde, hvor du bliver en del af vores hold af lokale journalister.

Som central aftenvagt arbejder du som udgangspunkt kl. 15.00-22.30 to-tre gange om ugen. I ferieperioder og ved eksempelvis efteruddannelse kan der være flere aftenvagter.

På dine øvrige arbejdsdage arbejder du som lokaljournalist i dagtimerne.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Ansøgningsfrist: 7. september 2026.

Stillingen søges via linket "Ansøg".

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Katrine Wied, katrine.wied@sn.dk, tlf. 40199891.

Om Sjællandske Medier

Sjællandske Medier udgiver blandt andet Frederiksborg Amts Avis, Nordvestnyt, Sjællandske og Dagbladet. Vi tror på stærk journalistik tæt på mennesker – og lige nu er vi i gang med en stor digital udvikling af vores medier. Hos os får du kolleger på tværs af lokale redaktioner og mulighed for både at tage ansvar, prøve nyt og være med til at forme fremtidens lokale journalistik.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.