Lægekonsulenter til Sygeforsikringen "danmark"

Er du speciallæge med et højt fagligt niveau indenfor intern medicin eller psykiatri, og kan du formidle medicinske og psykiske problemstillinger på en klar og forståelig måde? Så er du måske en af Sygeforsikringen "danmark"s nye lægekonsulenter, der kan bistå vores medarbejdere med helbredsmæssige vurderinger i 2 timer om ugen ved siden af din faste stilling.

Sygeforsikringen "danmark" er landets største medlemsejede forsikringsselskab, hvor omdømme, medlemstilfredshed og medarbejdertrivsel er i top. Vores hovedkontor ligger centralt i København K, og du vil i din funktion som lægekonsulent blive tilknyttet vores Forsikringskontor.

Hvem er vi?

"danmark" er ejet af de 2,8 mio. medlemmer. Det svarer til, at næsten halvdelen af danskerne er medlemmer og medejere af "danmark". Det gør os til Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med ca. 180 engagerede medarbejdere fordelt på 8 forskellige lokationer rundt i landet.

"danmark" giver tilskud til tandbehandling, medicin, briller, fysioterapi og meget mere. "danmark"s medlemmer har desuden mulighed for at supplere med en række tilvalgsforsikringer som fx rejse- og børneforsikringer.

Stillingen

Vi søger to nye lægekonsulenter, der kan bistå vores medarbejdere i sager, hvor der er behov for en lægefaglig vurdering.

Arbejdet omfatter bl.a.

  • vurdering af ansøgninger om medlemskab
  • vurdering af helbredsoplysninger, sygdomsforløb og afklaring af medicinske forhold i konkrete medlemssager
  • faglig sparring med – og undervisning af – vores sagsbehandlere
  • bidrag til faglige retningslinjer og praksis.

Herudover skal du, efter behov, støtte vores datterselskab "danmark" Erhverv med lægefaglig rådgivning i sager om sundheds- og tandforsikringer.

Arbejdet består af både skriftlige tilbagemeldinger og mundtlige drøftelser.

Om dig

Du er speciallæge med et højt fagligt niveau og klinisk erfaring indenfor dit speciale i intern medicin eller psykiatri.

Du skal kunne bidrage til velbegrundede medicinske og psykiatriske vurderinger, som du skal kunne formidle i et klart sprog til medarbejdere uden sundhedsfaglig baggrund.

Erfaring med forsikringsmedicin er en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du

  • har lyst til at samarbejde med - og bistå - vores engagerede medarbejdere
  • har et godt humør og sætter pris på en uhøjtidelig arbejdsplads
  • arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst

Vi tilbyder dig blandt andet

  • deltidsarbejde 2 timer om ugen
  • et honorar på 1.200 kroner i timen
  • centralt beliggende arbejdsplads i København K
  • høj grad af fleksibilitet, herunder mulighed for at aftale hjemmearbejde

Er du interesseret i stillingen?

Vil du være en del af "danmark", og har du de kvalifikationer, som vi efterlyser, så send din ansøgning senest den 6. september 2026. Vi holder løbende samtaler og lukker opslaget, når de rette kandidater er fundet.

Vi ønsker at besætte stillingen per 1. oktober eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Forsikringsafdelingen Bettina Skovgaard på tlf. 29 65 47 75.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.