Dygtig og engageret kollega til drift af vores rensningsanlæg

Vil du være tæt på naturen og arbejde med rensning af spildevand på Langeland?

Hos Langeland Forsyning søger vi en dygtig og engageret kollega, som har lyst til at indgå i vores Team for drift af rensningsanlæg. Vi dækker et stort geografisk område og har derfor 8 rensningsanlæg, som vi drifter. Der er mangeartede opgaver i at drive et rensningsanlæg, men du skal ikke nødvendigvis mestre dem alle. Det vigtigste er, at du har en udpræget faglighed, er nysgerrig på at lære nyt og bidrager til udvikling. Som person er du robust og imødekommende. For den rette person er dette en mulighed for at få et attraktivt job med ordnede forhold og gode udviklingsmuligheder.

Du vil naturligvis få den nødvendige oplæring/kurser, så du er klædt godt på til løsning af opgaverne.

Vi forventer, at du:

  • Har relevant teknisk erfaring og gerne en håndværksmæssig baggrund – kender du allerede til spildevandsrensning, vil det være en fordel, men ikke et krav. Kendskab til kemi vil ligeledes være en fordel.
  • Har et godt kendskab til og forståelse for procesanlæg.
  • Har mekanisk indsigt og erfaring med mekaniske komponenter på et automatisk anlæg.
  • Er vant til at benytte digitale hjælpemidler.
  • Har gode evner og kan arbejde selvstændigt.
  • Er et ordensmenneske og omhyggelig i dit arbejde.
  • Har et godt drive, og går gerne forrest i løsning af opgaverne (tager gerne teten).
  • Er afbalanceret og generelt vellidt af dine kollegaer.
  • Har et godt humør, og ser humor, som et krydderi i hverdagen.

Vi tilbyder:

  • En vigtig rolle i arbejdet med at imødekomme fremtidens krav til rensning af spildevand.
  • En dagligdag som du, langt henad vejen, selv planlægger med teamet.
  • Dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden.
  • Gode udviklingsmuligheder.
  • Mulighed for at arbejde tæt på naturen.
  • En arbejdsplads med lokal forankring.
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø er højt på dagsordenen.

Ansøgning:

Er du klar til at gøre en forskel for både Langeland og fremtidens forsyning? Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”. Stillingen besættes så snart, vi har fundet den rette person til opgaven. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Preben Quorp på prqu@lef.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.