Indkøbsassistent/indkøber til Isenkram hos Brønnum – med blik for detaljer og styr på leverancer, data og dokumentation

Vil du være en del af en dynamisk og ambitiøs indkøbsafdeling med fokus på isenkram hos en af Danmarks førende leverandører af professionelle storkøkkener? Har du flair for struktur, systemer og god kommunikation? Så er det måske dig, vi søger som vores nye indkøbsassistent/indkøber Hos Oluf Brønnum & Co. A/S.

Om stillingen

Som indkøbsassistent/indkøber får du en central rolle i den daglige drift af vores indkøbsfunktion, hvor du i takt med din udvikling og erfaring, vil få mulighed for at vokse dig ind i et større ansvar. Sammen med 8 andre kollegaer fordelt på Isenkram-, Maskin- og Reservedeleindkøb, bliver du ansvarlig for at sikre rettidige leverancer via daglig disponering, opfølgning på ordrer og opdatering af produkt- og prisdata i vores systemer. Du vil få en bred kontaktflade internt i organisationen og eksternt til vores leverandører.

Dine primære opgaver

  • Håndtere bestillinger, opfølgning på leverancer og sikre rettidige opdateringer i systemerne.
  • Sikre korrekt fakturakontrol samt vedligeholde overblik over indkøbsaftaler og leverandørvilkår.
  • Vedligeholde produkt stamdata og opdatere priser i systemerne.
  • Indsamle teknisk dokumentation samt håndtere reklamationer.
  • Yde administrativ support til tilbudsprocesser og leverandørsammenligninger.
  • Sikre effektiv dialog med leverandører, internt salg og øvrige relevante afdelinger.

Vi søger dig der

Har en solid baggrund som indkøbsassistent og trives i rollen eller dig der har arbejdet som indkøbsassistent og ønsker at udvikle dig imod et arbejdsområde som indkøber.

Derudover forstiller vi os at du:

  • Har erfaring med indkøb, logistik eller administration
  • Er struktureret og arbejder systematisk med sans for detaljer
  • Har kendskab til NAV eller lignende ERP-system
  • Har kendskab til forecastsystemer, vi benytter AGR
  • Er vant til at arbejde med Excel og databehandling
  • Er kommunikativ stærk på både dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt

Du bliver en del af et stærkt fællesskab

Når du starter hos os, står dine nye kolleger klar til at tage godt imod dig. Vi ved, at en god start gør en stor forskel, og derfor sørger vi for en tryg og grundig oplæring med masser af sparring undervejs.

I Indkøb bliver du en del af et tværfagligt team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har det sjovt sammen. Her er der plads til både faglige spørgsmål, gode idéer og et godt grin i løbet af arbejdsdagen.

Derfor skal du vælge Brønnum

Hos Brønnum arbejder vi ud fra værdierne proaktiv, innovativ, enkelhed, troværdighed og ejerskab. Det mærker du i hverdagen gennem en kultur, hvor vi viser respekt for hinanden, tager ansvar og samarbejder på tværs af organisationen. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater – både for kunderne og for hinanden.

Vi tilbyder dig:

  • Grundig oplæring og sparring fra erfarne kolleger
  • Et selvstændigt og meningsfuldt job med stor frihed og ansvar
  • En arbejdsplads med tæt fællesskab, høj faglighed og gode grin i hverdagen
  • En engageret og fremadskuende virksomhed, hvor vi brænder for at skabe de bedste løsninger sammen med kunder og kolleger
  • Attraktive personalegoder som sundhedsordning, personaleforening, løbeklub, gode kantinefaciliteter og ikke mindst sociale arrangementer
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling i takt med dine ambitioner

Vil du med på holdet?

Send os din motiverede ansøgning og dit CV, og fortæl os, hvorfor du mener, du vil trives i jobbet. Vi lukker jobopslaget, når vi har fundet det rette match – så tøv ikke med at klikke på ’Ansøg’ herunder og kom i gang.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Indkøbs- & Logistikdirektør Kevin Welms på telefon 21 89 77 22 eller mail kwe@bronnum.dk eller HR Business Partner Julie Lindberg-Levin på telefon 40 10 19 86 eller mail jll@bronnum.dk.

Om Brønnum

Oluf Brønnum & Co. A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for storkøkkenbranchen og beskæftiger over 200 medarbejdere. Vi leverer maskiner samt storkøkken- og kantineudstyr til blandt andet hospitaler, plejehjem, skoler, hoteller og restauranter. Derudover projekterer og indretter vi komplette storkøkkener og kantiner.

Vi har lokationer i Herlev, Skovlunde og Aarhus.

GDPR

Når du sender din ansøgning via QuickApply, giver du samtykke til, at vi opbevarer dine oplysninger under rekrutteringsprocessen. Dine oplysninger slettes, når ansættelsesforløbet er afsluttet.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.