Driftsleder til Driftsområde 1

Driftsleder med ledelseserfaring og flair for administrative opgaver

I samarbejde med dine kolleger får du ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af eget Driftsområde i Driftsområde 1, Odense S og SV.

Driftsområdet består af 28 boligafdelinger med 1.973 boliger, beliggende i Odense S og SV. Din arbejdsplads er på hovedkontoret Valmuemarken 27, 5260 Odense S.

Dine opgaver

  • Som driftsleder har du ansvaret for at lede dit driftsteam bestående af 1 ejendomsmester, 2 ejendomsmesterassistenter og 10 ejendomsfunktionærer.
  • Reference er til Teknisk chef.
  • Du gennemfører planlagte vedligeholdelsesopgaver på vores ejendomme, f.eks. maling af vinduer, renovere/udskifte tage eller facaderenovere på ejendommene.
  • Du skal sikre, at vi som bygherre overholder alle regler/love forbundet med byggesagerne.
  • Deltagelse på de årlige afdelingsmøder med beboerne.
  • Du har ansvaret for at økonomien på dine projekter overholdes, og du udarbejder PPV-planer (Planlagt Periodisk Vedligeholdelse af bygninger og områder) for din portefølje.
  • Derudover har du også ansvaret for at betjene afdelingsbestyrelser i dine afdelinger på en god og professionel måde. Der kan forekomme aftenmøder med afdelingsbestyrelserne i boligafdelingerne.

Hvem er du?

  • Du har erfaring med ledelse af medarbejdere, og du formår at udvikle og forbedre driften.
  • Du er en synlig og tilgængelig leder der skaber gode rammer for medarbejdertrivsel og som kan arbejde selvstændigt, men også i teams.
  • Du har en solid byggeteknisk og økonomisk forståelse.
  • Du har en naturlig og imødekommende autoritet og fokus på god service og kvalitet.
  • Du tager ansvar, du er empatisk og nærværende, struktureret og har humor.
  • Har gode kommunikative evner i skrift og tale.

Hvad tilbyder vi i BOSERA

  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og udvikling og hvor du har indflydelse på din hverdag.
  • Et godt arbejdsmiljø med faglige og personlige udfordringer.
  • En dynamisk og afvekslende hverdag hvor vi udfordrer og udvikler måden, vi arbejder på.
  • Et godt fællesskab, hvor samarbejde og humor er i fokus.
  • Mulighed for fleksible arbejdstider.
  • Sundhedsforsikring, personaleforening og gavekasse m.m.
  • Stillingen er på 37 timer, og man skal være indstillet på at deltage i aftenmøder i løbet af året.

For at komme i betragtning til stillingen skal du være i besiddelse af gyldigt kørekort til bil og være villig til at stille egen bil til rådighed i forbindelse med arbejdet.

Vi honorerer naturligvis kørsel i henhold til statens takster.

Du får muligheder for efteruddannelse, og vi tilbyder løn, pension og øvrige vilkår forhandles individuelt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgning og tiltrædelse

Ansøgning til stillingen skal sendes via knappen "Ansøg" senest torsdag den 20. august 2026.

Vi holder samtaler:

  • Mandag den 24. august 2026 mellem kl. 08.00 -16.00
  • Onsdag den 26. august 2026 mellem kl. 08.00 - 12.00

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk chef Johnny Petersen på mail jp@bosera.dk eller på tlf. 51 48 40 50.


BOSERA administrerer ca. 9.000 lejemål som er fordelt på 96 boligafdelinger, beliggende i Odense, Assens, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommune, med hovedkontor på Valmuemarken 27 i Odense S. BOSERA har ca. 60 medarbejdere, heraf ca. 40 medarbejdere i driften fordelt på 4 Driftsområder og 4 driftskontorer i henholdsvis Odense og Assens.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.