Erfaren indkøber til international produktionsvirksomhed

Er du en erfaren indkøber, der trives med ansvar, leverandørkontakt og global rækkevidde?

Stillingen er blevet ledig, fordi en af vores kolleger har valgt at videreuddanne sig. Du overtager en veletableret rolle med ansvar for egne leverandører og bliver en del af et erfarent indkøbsteam.

Arbejdsplads: Hasselager, syd for Aarhus
Tiltrædelse: Snarest

Hos Systemair bliver du en vigtig del af en international produktionsvirksomhed, hvor høj leveringssikkerhed, stærke leverandørrelationer og godt samarbejde på tværs af organisationen er afgørende for vores succes.

Du får en central rolle i den daglige drift, hvor du sammen med dine kolleger sikrer, at de rette varer er til rådighed på det rette tidspunkt. Når du er godt inde i jobbet, får du samtidig mulighed for at bidrage til udvikling af vores indkøbsfunktion gennem optimeringsprojekter og tværgående samarbejder.

Dine arbejdsopgaver:

Du får ansvaret for dine egne leverandører og en bred vifte af operationelle indkøbsopgaver, herunder:

  • Disponering og oprettelse af indkøbsordrer
  • Opfølgning på ordrebekræftelser og leverancer
  • Dialog med danske og internationale leverandører
  • Opfølgning på leveringssikkerhed og leverandørperformance
  • Pris- og fakturahåndtering
  • Vedligeholdelse af stamdata i ERP-systemet M3
  • Vedligeholdelse af genbestillingspunkter og minimumslagre
  • Lager- og forecastanalyser
  • Tæt samarbejde med produktion, planlægning, lager og salg

Når du er faldet godt til i rollen, får du også mulighed for at deltage i:

  • Optimering af indkøbsprocesser
  • Tværgående udviklings- og forbedringsprojekter
  • Implementering af nye arbejdsgange
  • Udvikling af samarbejdet med leverandører
  • Globale indkøbsinitiativer i samarbejde med Group Purchasing

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du allerede har solid erfaring fra en lignende rolle i en produktionsvirksomhed og trives i en hverdag, hvor struktur, overblik og samarbejde er afgørende.

Du:

  • har flere års erfaring med operationelt indkøb, disponering eller Supply Chain
  • arbejder sikkert og selvstændigt med dine opgaver
  • har erfaring med ERP-systemer – gerne M3
  • er en erfaren bruger af Excel og øvrige Office-programmer
  • har erfaring med stamdata, lagerstyring og leverandørkontakt
  • kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for indkøb, logistik, handel eller administration

Har du erfaring med procesoptimering, indkøbsaftaler eller logistik, er det en fordel – men ikke et krav.

Som person:

Du trives med ansvar og motiveres af at få tingene til at fungere.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
  • følger dine opgaver helt til dørs
  • bevarer overblikket – også når tempoet er højt
  • tager ansvar og træffer beslutninger i hverdagen
  • er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til teamet
  • ser muligheder for forbedringer og tager initiativ, når noget kan gøres smartere

Systemair som arbejdsplads

Hos Systemair bliver du en del af en international koncern med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og dygtige kolleger, der hjælper hinanden. Du får en grundig oplæring og et stærkt fagligt fællesskab, hvor erfaring, sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Samtidig får du mulighed for at udvikle dig i takt med, at du får større ansvar og bliver en del af tværgående projekter – både lokalt og internationalt.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende stilling, som du selv er med til at præge
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Gode forhold med bl.a. kantineordning, personaleforening og fysioterapi
  • Løn efter erfaring og kvalifikationer

Vil du vide mere:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Purchase Manager, Brian Bach Kristensen på brian.bach.kristensen@systemair.dk . Grundet ferie, besvares mails først efter den 6. august.

Ansøgning:

Ansøgning og CV sendes via ansøgningsknappen. Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.