
Kontormedhjælper
Som kontormedhjælper hos Septima bliver du den, der får huset til at fungere. Det er en rolle med stor betydning, hvor du bliver en fast og synlig del af vores arbejdsplads både praktisk og ved at bidrage til den gode atmosfære.
Du skal trives med mange forskellige opgaver i løbet af dagen – lige fra at dække op til møder, sikre at frokostbuffeten ser indbydende ud, byde gæster velkommen, leverandørkontakt, til at have overblikket over praktiske gøremål såsom indkøb og let rengøring. Rollen kræver struktur, god timing og en positiv tilgang til at hjælpe, også når der er travlt.
Arbejdstiden er ca. 25-30 timer om ugen, i tidsrummet 8-15.30. Vi aftaler nærmere. Du planlægger ofte selv din dag og sørger for, at tingene bliver gjort – derfor er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt og struktureret. Opstart forv. medio august.
Hvem er vi
Septima er en dansk IT-virksomhed, der har specialiseret sig i geografiske data (geodata).
Vi hjælper virksomheder og det offentlige med at bruge, analysere og vise kort. Vores arbejde gør det let at forstå store mængder information, som er bundet til bestemte steder (f.eks. adresser, terræn og byplanlægning).
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er interesseret i en ansættelse på min. et år.
- Er ansvarsfuld og har sans for orden og struktur.
- Du er imødekommende, serviceminded og smilende, og du har gode samarbejdsevner.
- Du kan foretage lettere administrative opgaver.
- Du trives i en alsidig hverdag, hvor du både har faste rutineprægede opgaver og ad hoc-opgaver.
- Du sætter en ære i at gøre hverdagen rar og let for dine kollegaer.
- Du har et godt overblik og går selvstændigt i gang med opgaverne.
- Du er fleksibel ift. opgaver og arbejdstid
Vi tilbyder
- Et alsidigt job i en spændende virksomhed, hvor du får ca. 40 søde og dygtige kollegaer.
- Vores atmosfære og omgangstone er både uformel og professionel.
- God kaffe, frokost.
- Timeløn på 150-180 kr. i timen alt efter kvalifikationer.
- En alsidig hverdag med forskellige opgaver og kontakt til mange forskellige mennesker.
- God central beliggenhed i smukke lokaler i indre by
Ansøgning
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat. Send din ansøgning hurtigst muligt via Ansøg-knappen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.