
Centerleder
Vil du stå i spidsen for et af områdets vigtigste samlingssteder – og være med til at udvikle Klosterhallen videre?
Klosterhallen er meget mere end en sportshal. Det er byens samlingspunkt – et levende idræts- og aktivitetscenter med 4 haller, cafeteria, mødelokaler, feriehytter, svømmebad og et stærkt foreningsliv. Hver dag mødes lokale borgere, foreninger, gæster og Sportsefterskolen SINE i vores faciliteter.
Klosterhallen er er en selvejende institution og erhvervsdrivende fond med egne vedtægter. Der er kort beslutningsproces, og vores bestyrelse besidder forskellige kompetencer så du har nogen at sparre med om de forskellige udfordringer der måtte komme.
Jobbet
Som centerleder bliver du den daglige leder og drivkraft bag Klosterhallen. Du får ansvaret for at få hverdagen til at hænge sammen – og for at udvikle faciliteterne, så de også i fremtiden er attraktive.
Du:
- har det daglige ledelsesansvar for 9 medarbejdere
- står for drift, vedligehold og koordinering af hele anlægget
- har ansvar for cafeteria/kiosk
- sikrer god dialog med brugere, foreninger og samarbejdspartnere
- har ansvar for budget, opfølgning og økonomi
- arbejder aktivt med fundraising og udvikling
Udviklingsopgaven
Klosterhallen står stærkt – men vi vil mere.
Vi søger en centerleder, som:
- kan styrke den kommercielle del og skabe øget aktivitet
- ser muligheder i vores faciliteter og tør tænke nyt
- bidrager til, at Klosterhallen fortsat er et moderne og attraktivt idrætscenter
Hvem er du?
Vi leder efter en med købmandsgen og lyst til at skabe resultater.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring fra drift af idrætscenter, hal, hotel, oplevelsessted eller lignende
- er en synlig og nærværende leder
- er praktisk anlagt og ikke bange for selv at tage fat
- har økonomisk forståelse
- er god til mennesker – både medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere
- trives i en hverdag med både planlægning, drift og uforudsete opgaver
Der er ingen formelle uddannelseskrav – det vigtigste er erfaring, engagement og evnen til at få ting til at ske.
Arbejdsvilkår
- Fuldtidsstilling
- Stillingen indebærer skiftende arbejdstider – Aften- og weekendarbejde må påregnes i forbindelse med arrangementer og spidsbelastninger.
- Det forventes, at du træder til, når der er behov
Ansøgning
- Ansøgningsfrist: 15. august 2026
- Tiltrædelse: 1. december 2026
Ansøgning sendes til: Maybom29@hotmail.com
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Formand Claus Hansen – 2336 2036 eller Næstformand Jens Maybom – 5140 0257.