Planlægger til Øland – bliv en central del af et stærkt team

Har du styr på detaljerne, og trives du med at få enderne til at mødes i en travl hverdag? Vi søger en struktureret og engageret planlægger, der vil være med til at sikre den daglige koordinering mellem salg, produktionen og forsendelsen.

Du er erfaren Planlægger og god til koordinering mellem mennesker. Samtidig motiveres du ved at få kabalen til at gå op, så vi har både tilfredse medarbejdere og glade kunder.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Disponering, tjek at alle råvarer er hjemme
  • Grov og re-planlægning
  • Koordinering med teamledere og forsendelse
  • Kommunikation med sælgere
  • Deltage i kvalitetssager
  • Efterkalkulation

Hertil kommer efteroplæring: Oprettelse af nye varenumre og tjek af pluklister.

Til at hjælpe dig har du to gode kollegaer, samt vores tekniske chef.
Du bliver en del af et planlægningsteam, hvor I sikrer den bedst mulig produktion til vores kunders ønske om levering.

Din ekspertise og personlighed

Du har en struktureret tilgang til dine opgaver, arbejder selvstændigt og bevarer overblikket – også når planerne ændrer sig med kort varsel. Du trives med at være bindeled mellem flere funktioner og har erfaring med planlægnings- eller koordineringsopgaver fra en lign. rolle –, som produktionsplanlægger, logistikkoordinator eller måske speditør eller lign.

Du er positiv og fleksibel, og tager naturligt kontakt til folk rundt i organisationen. Du motiveres af at finde løsninger og har en udadvendt tilgang til samarbejde og kommunikation – også når der er mange bolde i luften.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har erfaring med planlæggerrollen og er vant til at arbejde i ERP-systemer (meget gerne M3)
  • Har gode IT-kundskaber (Office pakke)
  • Er serviceminded og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Har forståelse for håndværk og praktiske arbejdsgange
  • Ser løsninger frem for begrænsninger

Hvem er Øland?

Vi er en gammel familievirksomhed i en ny og moderne fabrik, hvor det gode håndværk stadig gælder for at fremstille et kvalitetsprodukt. Vi er ca. 80 timelønnede og laver ventilations-systemer til alt fra sygehuse, butikscentre, industri og din lokale pizzabiks.

Øland tilbyder dig

Du bliver en del af en virksomhed med højt fagligt niveau og et godt sammenhold, i en travl men uformel hverdag. Her er plads til forskellighed og respekt for hinanden. Du bliver en del af en flad organisation med kort vej fra beslutning til handling, og du får gode muligheder for at præge din rolle og udvikle dig fagligt.

Vi har stadig sjælen fra den gamle familievirksomhed, men er nu vokset os store, og er blevet en del af en større koncern. Vi er i vækst, og du skal hjælpe os på rejsen.

Er det dig, vi søger?

Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Hamborg-Petersen på anders.hamborg-petersen@oeland.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.