
Administrationsleder & producent
Vil du stå i spidsen for produktionen af nye balletforestillinger og samtidig være med til at udvikle en af Danmarks mest ambitiøse kulturinstitutioner?
Svendborg BalletTeater søger en engageret og handlekraftig administrationsleder & producent, der kan skabe de organisatoriske, økonomiske og produktionsmæssige rammer for et professionelt balletkompagni i vækst.
Som administrationsleder & producent får du en nøglerolle i udviklingen- og gennemførelsen af teatrets produktioner. Du bliver den centrale koordinator, der binder kunstneriske visioner sammen med økonomi, planlægning, turnévirksomhed og samarbejder – og sikrer, at idéer bliver til forestillinger, der møder publikum i Danmark og resten af Europa.
Stillingen kombinerer ledelse med praktisk gennemførelse og giver en sjælden mulighed for at arbejde tæt på den kunstneriske skabelsesproces samtidig med, at du bidrager til teatrets organisatoriske og økonomiske udvikling.
Din rolle
Du bliver en del af teatrets ledelse og får det overordnede ansvar for planlægning og koordinering af teatrets produktioner og turnéaktiviteter.
I tæt samarbejde med den kunstneriske ledelse sikrer du, at produktionerne gennemføres professionelt, effektivt og inden for de økonomiske rammer.
Dine primære ansvarsområder
Produktion og turnévirksomhed
- Overordnet ansvar for planlægning og gennemførelse af teatrets produktioner
- Udarbejdelse af produktionsplaner, tidslinjer og budgetter
- Koordinering af kunstneriske, tekniske og administrative ressourcer
- Planlægning og afvikling af nationale turnéer og internationale engagementer
- Kontraktforhandling med dansere, koreografer, kreative teams og leverandører
- Sikring af effektive arbejdsgange og høj kvalitet gennem hele produktionsforløbet
- Videreudvikling af teatrets produktions- og turnékapacitet
Administration og økonomi
- Ansvar for den daglige administration og drift
- Budgetlægning, likviditetsstyring, økonomiopfølgning og rapportering
- Udvikling af administrative processer og organisatoriske strukturer
Udvikling og partnerskaber
- I samarbejde med den øvrige ledelse, vil du være med til at udvikle relationer til fonde, sponsorer og offentlige samarbejdspartnere.
- Repræsentation af teatret i relevante netværk
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med produktion af scenekunst. (Fx fra et teater, ballet- eller dansekompagni)
- Trives i krydsfeltet mellem kunstneriske processer og organisatorisk ledelse
- Har stærke projektlederkompetencer og økonomisk forståelse
- Er god til at skabe struktur og overblik i komplekse forløb
- Motiveres af at bidrage til, at Svendborg BalletTeater er en attraktiv og harmonisk arbejdsplads, der understøtter vores vision og værdigrundlag. Se i øvrigt www.svendborgballetteater.dk
- Har flair for samarbejde og relationer på tværs af faggrupper
- Motiveres af at få ting til at ske og skabe resultater sammen med andre
Vi tilbyder
En sjælden mulighed for at blive en central drivkraft i udviklingen af et professionelt balletkompagni med nationale ambitioner og internationale perspektiver.
Du får stor indflydelse på både produktioner, organisation og fremtidig udvikling og bliver en del af et passioneret miljø, hvor kunstnerisk kvalitet, samarbejde og ambitioner går hånd i hånd.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted i Svendborg. Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: 16 august 2026.
Samtaler afholdes i ugerne 35 og 36
Forventet tiltrædelse: Senest 1. november 2026.
Ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning med CV og evt. bilag sendes via linket "Ansøg" på denne side.
Svendborg BalletTeater
Att.: Direktør Claus Bjerregaard.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os for en fortrolig samtale. For spørgsmål vedr. den kunstneriske del kontakt balletchef – Per Lundsgaard: 5455 0085 For øvrige spørgsmål kontakt direktør Claus Bjerregaard: 2819 1822.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.