Intern teknisk sælger

Vil du være en del af et stærkt salgsteam, hvor teknik, kundeservice og samarbejde går hånd i hånd?

Vi søger en intern teknisk sælger, som motiveres af at rådgive kunder, finde de rigtige tekniske løsninger og skabe gode kundeoplevelser. Hos Jens S. Transmissioner bliver du en del af et engageret salgsteam, hvor høj faglighed, godt samarbejde og en uformel omgangstone er en naturlig del af hverdagen.

Om jobbet

Som intern teknisk sælger bliver du en del af vores B2B-salgsteam, der servicerer den danske industri. Din daglige arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Hadsten, hvor du arbejder tæt sammen med kollegaer i Danmark og resten af Skandinavien.

Din vigtigste opgave bliver, i samarbejde med vores eksterne sælgere og resten af det interne salgsteam, at sikre den bedste service på markedet og skabe stærke kundeoplevelser. Du bliver en central sparringspartner for kunderne og hjælper dem med at finde de rigtige tekniske løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Kundekontakt via telefon og mail
  • Ordrebehandling og indtastning i ERP-system
  • Kalkulation og udarbejdelse af tilbud
  • Opfølgning på tilbud og ordre
  • Behandling af besøgsrapporter fra eksternt salg
  • Koordinering og tovholder på interne projekter
  • Teknisk rådgivning og salgssupport
  • Tæt samarbejde med eksterne sælgere

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring med teknisk salg eller kundeservice i en teknisk virksomhed. Du har gerne en teknisk uddannelse eller erfaring fra den mekaniske industri, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og trives med kundekontakt.

Vi ser gerne, at du:

  • Har en god teknisk forståelse.
  • Har erfaring med B2B-salg eller kundeservice.
  • Er velformuleret på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • Er serviceminded, proaktiv og struktureret.
  • Trives med ansvar og samarbejde.
  • Kan læse tekniske tegninger (en fordel, men ikke et krav).

Hvad tilbyder vi?

En alsidig stilling i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med dedikerede kollegaer i en afdeling hvor humor præger hverdagen. Arbejdspladsen er kendetegnet ved en åben-døre politik, et højt informationsniveau og fokus på medarbejdertrivsel. Du tilbydes en lønpakke inkl. pension efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning og dit CV til Salgschef Intern Salg – Andreas Ahlburg – via QuickApply-knappen "Ansøg".

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte os på følgende e-mail: andreas.ahlburg@jens-s.dk. Vi holder ferie nu, men kigger på ansøgningerne på den anden side af ferien.

Ansøgningsfrist: 31. august 2026.

Praktisk information

Arbejdssted: Hadsten
Tiltrædelse: Hurtigst muligt


Om Jens S. Transmissioner

Jens S. Transmissioner er en af Skandinaviens førende leverandører af transportbånd og mekaniske transmissionskomponenter som rullekæder, transportørkæder, kædehjul, koblinger, remtræk og gear.

Vi er en del af den svenske koncern Axel Johnson – en af Nordens største koncerner inden for handel og service. Hos os bliver du en del af et stærkt internt salgsteam med en central rolle i organisationen.

Læs mere på www.jens-s.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.