
Bogholder med ansvar og indflydelse
Vil du have en rolle, hvor du både driver det daglige bogholderi og er med til at opbygge vores økonomistyring?
Petri Holding ApS søger en erfaren og selvstændig bogholder, der ønsker en central rolle med stor indflydelse i en mindre organisation.
Om os
Petri Holding ApS er et familieejet holdingselskab med investeringer inden for energi, fødevareproduktion og oplevelsesøkonomi. Vi arbejder langsigtet og med fokus på at skabe et bæredygtigt aftryk.
Hos os bliver du en del af et mindre team med en uformel omgangstone. Her er kort fra idé til handling og en høj grad af tillid.
Din rolle
Du bliver ansvarlig for den daglige bogføring og får samtidig en vigtig rolle i at skabe struktur, overblik og opbygge vores digitale økonomistyring.
Dine hovedopgaver:
- Løbende bogføring i Business Central
- Afstemninger og klargøring af regnskaber
- Moms og løbende compliance
- Kreditor- og debitorstyring
- Lønbogholderi
- Bidrage til opbygning af intern økonomistyring
- Div. ad hoc- og administrative opgaver
Det er en rolle, hvor du både arbejder hands-on og er med til at løfte vores økonomifunktion.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Trives i en mindre organisation, hvor man hjælper hinanden
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Er nysgerrig på, hvor tallene kommer fra
- Har solide bogholderikompetencer og er fortrolig med Business Central
Det tilbyder vi
Kan du se dig selv i jobbet, tilbyder vi en nøgleposition, hvor dit arbejde bliver fundamentet for vores datadrevne beslutninger.
Du får:
- Stor frihed og fleksibilitet
- En central rolle med indflydelse
- En uformel kultur med fokus på tillid og ansvar
- Mulighed for at påvirke dine arbejdsopgaver og udvikling
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og er fleksible i forhold til timetal.
Praktisk information
Arbejdssted: Viskum Hovedgård nær Viborg
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Martin Gammelgaard, Økonomi- og administrationschef, på telefon 28 40 31 58 eller mail admin@petriholding.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV snarest muligt til admin@petriholding.dk. Vi indkalder løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet