Vejehusoperatør til AKD/Sønderjylland

AKD er inde i en positiv udvikling. Vi søger derfor en ansvarlig og engageret Vejehusoperatør til vores fabrik i Toftlund, og som har lyst til at spille en central rolle i vores sæsonbaserede produktion.

Stillingen er todelt.

I kampagneperioden (august-februar)

  • Modtagelse af kartofler
  • Prøveudtagning
  • Koordinering med vognmænd
  • Samarbejde med procesafdelingen og administrationen
  • Betjening af anlæg, herunder påslag og stenseparering

Du bliver en nøgleperson i at sikre en effektiv og smidig råvaremodtagelse, som er afgørende for resten af produktionen.

Udenfor kampagnen

  • Klargøring og optimering af anlæg og faciliteter
  • Tekniske og mekaniske opgaver
  • Praktisk vedligeholdelse

Vi forventer at

  • Du er alsidig og trives med en varieret hverdag
  • Du tager ansvar og arbejder struktureret
  • Du har teknisk flair og praktisk sans
  • Du trives både med selvstændige opgaver og samarbejde
  • Du er omhyggelig og har fokus på kvalitet og flow
  • Du kommunikerer klart og trygt med både chauffører, kolleger og administration
  • Du har lyst til at arbejde i en produktion, hvor tempo og samarbejde er afgørende

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring
  • Et selvstændigt job i en virksomhed i udvikling
  • Et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
  • En arbejdsplads med fokus på gode relationer, og hvor samarbejde er i centrum

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte produktionschef Henrik Brun Nielsen på tlf. 23 42 61 38

Vi afholder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Om AKD

Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD) er et moderne andelsselskab, der har ca. 600 andelshavere som ejere.

Der produceres på to fabriksanlæg i henholdsvis Brande og Toftlund. Virksomheden beskæftiger i alt 90 medarbejdere, heraf 34 i Brande.

Produktionen af kartoffelmel foregår i den såkaldte kampagne, der strækker sig fra sidst i august til februar. I den periode leverer andelshaverne ca. 850.000 tons kartofler, som forarbejdes til 215.000 tons kartoffelmel og 9.500 tons protein. 95 % af den producerede mængde eksporteres til fødevareproduktion.

Hvis du vil vide mere om AKD, kan du gå ind på www.akddanmark.dk, hvor du også kan finde vores præsentations-video under menupunktet “Om AKD”. Hvis du vil se hvad vores kartoffelmel bliver brugt til, kan du besøge www.kmc.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.