
Afdelingschef til lokalkontoret i Herning
Sygeforsikringen "danmark" søger en afdelingschef til vores kontor i Herning, hvor du vil blive chef for 7 dygtige og erfarne forsikringsmedarbejdere.
Hvem er vi?
Sygeforsikringen "danmark" er landets største medlemsejede forsikringsselskab, hvor omdømme, medlemstilfredshed og medarbejdertrivsel er i top.
"danmark" er ejet af mere end 2,8 mio. medlemmer. Det svarer til, at næsten halvdelen af danskerne er medlemmer og medejere af "danmark", hvilket gør os til Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med ca. 180 engagerede medarbejdere fordelt på 8 forskellige lokaliteter rundt om i landet.
"danmark" giver tilskud til tandbehandling, medicin, briller, fysioterapi og meget mere. "danmark"s medlemmer har desuden mulighed for at supplere med en række tilvalgsforsikringer som fx rejse- og børneforsikringer.
Stillingen
Som afdelingschef på vores lokalkontor i Herning bliver du leder for 7 medarbejdere og vil i det daglige referere til "danmark"s driftschef, der sidder på Hovedkontoret i København.
Stillingen omfatter også politisk servicering af lokalafdeling Midt- og Vestjylland. I denne del af dit arbejde refererer du direkte til "danmark"s administrerende direktør.
Om dig
Vi forestiller os, at du kunne have en akademisk baggrund suppleret med praktisk ledelseserfaring – fx fra forsikringsbranchen.
Vi forventer, at du
- er god til at lytte og give feedback
- er klar og tydelig i din ledelsesstil
- har lyst til at indgå og deltage i en velfungerende chefgruppe, hvor der er god mulighed for sparring
- har gode kommunikationsevner både i skrift og tale
- er initiativrig, nysgerrig og har blik for at omsætte idéer til handling
Vi tilbyder dig blandt andet
- en attraktiv og værdibaseret arbejdsplads med faglige udfordringer
- løn og pension, som svarer til dine kvalifikationer og stillingen
- gode forhold, når det gælder ferie/fridage
- uhøjtideligt og fagligt engageret miljø
- sundhedsordning
- ulykkes- og tandforsikring
Er du interesseret i stillingen?
Vil du være en del af "danmark", og synes du, at stillingen lyder spændende, så send straks din ansøgning, så vi har den senest 16. august 2026.
Vi forventer at holde 1. samtaler via teams, hvorefter vi holder 2. samtaler i Herning d. 27 eller 28. august.
Vi indkalder løbende til samtale og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Caroline L. Brose på tlf. 33 46 23 72.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.