
Senior Manager: Destinationsudvikling
Vil du være med til at udvikle destinationen og skabe resultater gennem samarbejde, data og stærke relationer?
Destination Nord søger en Senior Manager i team Destinationsudvikling, som vil være med til at skabe sammenhængende, relevant og værdiskabende turisme på tværs af destinationens geografi.
Hos os handler destinationsudvikling ikke om at drive enkeltprojekter – men om at facilitere udvikling, bringe de rette aktører sammen og skabe fremdrift på et solidt fundament af data, viden og samarbejde.
Om rollen
Som Senior Manager bliver du en central drivkraft i vores arbejde med destinationsudvikling. Du arbejder tæt sammen med turismeerhvervet, kommuner og øvrige samarbejdspartnere og bidrager til at udvikle destinationen med afsæt i stedernes potentialer og muligheder.
Du arbejder både lokalt i de enkelte områder og på tværs af destinationen, hvor du er med til at skabe sammenhæng mellem oplevelser, aktører og udviklingsindsatser.
Det er en fordel, hvis du er bosiddende i Frederikshavn Kommune eller har et stærkt kendskab til området, da du vil få en vigtig rolle i det lokale samarbejde og udvikling.
Dine opgaver
Dine vigtigste opgaver vil være at:
- Facilitere udvikling ved at samle og koble aktører lokalt og på tværs af destinationen
- Omsætte strategi til konkrete indsatser og skabe fremdrift i udviklingsindsatser og projekter
- Sparre med virksomheder, kommuner og samarbejdspartnere om destinations- og oplevelsesudvikling
- Identificere udviklingsmuligheder og bringe data og viden i spil
- Bidrage til at skabe sammenhængende oplevelser og stærkere rejseanledninger
Du er ikke kun projektleder; du er den, der får andre til at lykkes sammen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har flere års erfaring med udvikling, forretningsudvikling eller strategisk arbejde
- Er stærk relationelt og trives med at arbejde i samarbejder
- Kan skabe fremdrift og struktur i komplekse processer
- Har interesse for turisme, oplevelser, byudvikling eller lignende
- Kan arbejde med data og indsigt som grundlag for beslutninger
- Kommunikerer klart, både mundtligt og skriftligt
Turismefaglig viden vil være en klar fordel, men ikke en betingelse. Det vigtigste er, at du kan arbejde på tværs og få ting til at ske sammen med andre.
Hvad du bliver en del af
Destination Nord er et af Danmarks 19 destinationsselskaber.
Vi arbejder med at tiltrække relevante gæster til destinationen gennem national og international markedsføring, skabe efterspørgsel efter konferencer, møder, events og sportsevents. Samtidig arbejder vi med at udvikle destinationen i tæt samarbejde med kommuner og aktører med det mål at gøre turismen til en motor for værdiskabelse i vores område.
Hos os får du en strategisk og tværgående rolle med stor indflydelse på udviklingen af destinationen. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i en organisation præget af tillid, ansvar og højt engagement.
Praktisk
Ansættelse: Fuldtid Start: 1. september 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 18. august 2026 kl. 12.00 Samtaler afholdes løbende
Kontakt
Julie Holm Nielsen
Mail: jn@destination-nord.dk
Tlf.: 20888170
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.