Senior Manager, Financial Operations

Er du vores nye kollega, der udover at jonglere med tallene, formår at oversætte dem til forretningsmæssige indsigter? Vi søger en erfaren controlling-profil, som vil lede vores finansteam og videreudvikle vores interne processer for controlling, budgetlægning, opfølgning og månedsrapportering.

Om os

Hos Immeo omsætter vi digital strategi til forretningsværdi. Vi er over 160 forretningsorienterede specialister med kontorer i København, Aarhus og Aalborg, og vi hjælper Danmarks mest ambitiøse virksomheder inden for Data & AI, forretningsapplikationer og moderne kernesystemer.

Vi tror på, at de bedste digitale løsninger kommer, når dyb forretningsforståelse går hånd i hånd med stærk teknologi. Det kalder vi digital resilience.

Hvad bliver din rolle?

Du bliver leder af vores finansteam, som i dag består af en regnskabsansvarlig, en bogholder og en automatiseringsstak på syv software-robotter, der håndterer rutineopgaver i regnskabs- og rapporteringsprocessen. Du refererer til Lene Court-Payen, Director for Corporate Services & Operation, og bliver en del af Corporate Services-funktionen.

Din hovedopgave er at løfte vores controlling-, budget- og rapporteringsprocesser. Vi har et solidt driftsfundament — vores regnskabsansvarlige og bogholder leverer på den daglige drift, og automatiseringen håndterer rutineopgaverne. Vi er nu klar til at tage skridtet videre, og ønsker os en profil, der kan bringe en stærk forretningsforståelse ind i finansfunktionen og videreudvikle vores processer, så de leverer indsigt og bidrager til den positive udvikling af vores forretning.

Du arbejder tæt sammen med vores CEO Dennis Kristensen (Consulting Practice & Delivery) og ejer Ivan Beltoft (Strategy & Growth) i forbindelse med månedsrapportering, controlling-findings og deres forretningsmæssige implikationer. I hverdagen er du tæt på partnerkredsen, Consulting Leads og Delivery-organisationen.

Hvad kommer du til at lave?

  • Controlling og marginstyring. Du videreudvikler vores controlling-praksis på projekter, kunder og practice areas. Du udfordrer findings, forklarer afvigelser og hjælper forretningen med at træffe bedre beslutninger på baggrund af tallene.
  • Budgetlægning og rolling forecast. Du driver og videreudvikler vores budget- og forecast-proces. Du sætter kadence, modeller og governance — og du gør finansiel planlægning til en kontinuerlig, datadreven praksis sammen med Consulting Leads og partnerkredsen.
  • Månedsrapportering og månedsluk. Du sikrer kvalitet, struktur og forretningsmæssig relevans i månedsrapporteringen til ledelse og partnerkreds. Du gør tunge tal til klare historier, der driver handling.
  • KPI-dashboards og rapportering. Du ejer og videreudvikler vores KPI-dashboards i Power BI — fra rapport til beslutningsværktøj. Du bygger videre på vores eksisterende rapporteringslandskab og automatiserer, hvor det giver mening.
  • Ledelse og udvikling af finansteamet. Du sætter retning, udvikler kompetencerne i teamet og sikrer, at vi løbende bliver skarpere — både fagligt og operationelt. Du bygger videre på vores stærke driftsfundament og automatiseringsstak.

Hvem er du?

Du er ikke en ren controller. Du er en stærk controller med forretningsblik — en, der ikke nøjes med at producere rapporten, men insisterer på at forstå, hvad tallene betyder for forretningen og handler på det. Vi forventer, at du kan svare ja til følgende:

  • Du er stærk i controlling. Du kender controlling-disciplinen i dybden: månedsluk, marginanalyse, budget- og forecastprocesser, variansanalyse og rapportering. Du har høje standarder for proces og kvalitet.
  • Du har forretningsforståelse — eller en ægte nysgerrighed på den. Du ved, at tal kun er værdifulde, når de omsættes til indsigt. Du graver ned i findings, forstår mekanismerne i forretningen og kan oversætte data til konklusioner, der driver beslutninger.
  • Du er teknisk stærk. Du er skarp i Excel og Power BI, og du arbejder rutineret med moderne controlling- og rapporteringsværktøjer. SQL eller AI-drevet analyse er et plus.
  • Du er en stærk kommunikator. Du formidler komplekse emner enkelt — på dansk eller et andet skandinavisk sprog. Du kan udfordre forretningen i øjenhøjde og samtidig være en tydelig leder i finansteamet.
  • Du er proaktiv. Du venter ikke på opgaver. Du ser mulighederne, griber dem og skaber værdi.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du har en kandidatuddannelse i økonomi eller finansiering (fx cand.merc., HD).
  • Du har 5–10 års erfaring fra controlling, FP&A, Finance Operations eller tilsvarende roller — gerne fra et konsulenthus, en SaaS-virksomhed, Big Four eller en anden professionel serviceorganisation.
  • Du har erfaring med at lede eller udvikle en finansfunktion, og du trives med både at have hænderne i processerne og løfte blikket strategisk.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du kommer til at arbejde i en organisation, hvor finans ikke er en støttefunktion bag glasvæggene, men en aktiv medspiller i forretningen. Du får:

  • Et solidt fundament at bygge på. Vores driftsfundament er på plads — regnskabet kører, automatiseringen virker. Du skal ikke starte forfra; du skal videreudvikle det, der allerede fungerer, og løfte det til næste niveau.
  • Indflydelse fra dag ét. Du former selv, hvordan vores controlling-, budget- og rapporteringspraksis skal se ud. Du sætter standarden for, hvordan finans understøtter forretningen.
  • Synlighed i organisationen. Dine analyser og din rapportering går direkte til ledelsen, partnerkredsen og ejer. Det, du leverer, bliver brugt.
  • Teknologien i ryggen. Vi er et Microsoft-hus med dybe kompetencer inden for Azure, Data & AI. Du får adgang til de værktøjer, der gør din hverdag skarpere — og kolleger, der gerne hjælper dig med at bygge dem.
  • En af branchens bedste arbejdspladser. Vi netop blevet kåret som Danmarks 5. bedste it-arbejdsplads af Great Place to Work, og det er vi stolte af.
  • Et stærkt fagligt fællesskab. Vores School of Excellence sikrer din faglige udvikling, og Immeo Social skaber rammen om et stærkt kollegialt sammenhold.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV via formularen på vores karriereside. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Talent Attraction Manager Kasper Guld Klausen på kkl@immeo.dk.

Vi behandler ansøgninger over sommeren, og forventer at holde samtaler i starten eller medio august.

Kontakt:

Kasper Guld Klausen
Senior Talent Attraction Manager
kkl@immeo.dk
+45 2535 3504