
Forstander til AOF Job & Dansk Aarhus
Vil du stå i spidsen for udviklingen af en ambitiøs sprogskole med stærke værdier og en tydelig samfundsmission?
Har du blik for strategisk, økonomisk, pædagogisk og personalemæssig ledelse – og motiveres du af at skabe resultater i en kompleks og dynamisk organisation? Så er du måske vores nye forstander for AOF Job & Dansk Aarhus.
Om stillingen
Som forstander får du en central rolle i at sikre kvalitet, drift og udvikling på sprogcentret i Aarhus (og evt. Bornholm) i tæt samarbejde med Chef for Job & Dansk og det lokale ledelsesteam bestående af afdelingsleder og administrativ funktionsleder.
Du bliver en del af en organisation, hvor vi arbejder systematisk med kvalitetssikring, faglig udvikling og kompetenceudvikling, og hvor samarbejde på tværs er afgørende for vores samlede succes. Vi forventer, at du kan indgå i et professionelt samarbejde – internt med afdelingsleder, koordinatorer, undervisere og administration og eksternt med kommune og øvrige samarbejdspartnere. Samtidig skal du trives i en synlig og tydelig ledelsesrolle.
Dine vigtigste ansvarsområder
I tæt samspil med Chef for Job & Dansk og det øvrige ledelsesteam får du blandt andet ansvar for at:
- Varetage den daglige ledelse af driften med fokus på kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø
- Udøve pædagogisk ledelse med tæt kobling til praksis og implementering af fælles kvalitetsstandarder
- Sikre høj og ensartet kvalitet gennem systematisk kvalitetssikring, løbende praksisudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere
- Udarbejde og implementere afdelingens strategi
- Udarbejde budget med løbende budgetopfølgning samt handle på baggrund heraf
- Styrke sammenhængskraften og bidrage aktivt til et fælles fagligt og organisatorisk fundament på tværs af Job & Dansk-netværket
- Bidrage til den strategiske udvikling af Job & Dansk på tværs af afdelinger, herunder udvikling af nye tilbud og samarbejdsformer
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant akademisk baggrund – gerne suppleret med DAV/Master i dansk som andetsprog og en lederuddannelse
- Har solid ledererfaring fra en kompleks organisation inden for uddannelsesområdet – gerne fra et sprogcenter
- Har stærke didaktiske og pædagogiske kompetencer samt erfaring med kvalitetssikring og udvikling af undervisning
- Har stærke kompetencer inden for personaleledelse og evner at samle mennesker om fælles mål, retning og mening
- Har erfaring med strategisk ledelse og økonomistyring
- Arbejder analytisk og systematisk uden at miste det relationelle blik
- Er samarbejdsorienteret og trives i en organisation, hvor løsninger skabes på tværs
- Kan navigere sikkert i krydsfeltet mellem faglig kvalitet, myndighedskrav og organisatoriske mål
Vi tilbyder
- En central lederrolle med stor indflydelse på udviklingen af AOF Job & Dansk
- Mulighed for at præge både retning, struktur og organisering i samspil med øvrig ledelse
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og høj professionalisme
- Tæt sparring med Chef for Job & Dansk, lokalt ledelsesteam og et tværgående ledelsesfællesskab
- En organisation, der arbejder målrettet med kvalitet, samarbejde og udvikling
- Et godt arbejdsmiljø
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Job & Dansk, Marianne Jensen, tlf. 5052 8374 eller regionsdirektør, Vinnie Lerche, tlf. 2034 4059.
Tiltrædelse: 1. august 2026 eller snarest herefter
Ansøgningsfrist: snarest muligt.
Samtaler afholdes løbende, og jobannoncen lukkes ned, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Ansættelse: Uden øvre arbejdstid
Hovedarbejdssted: Aarhus
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om AOF Job & Dansk
AOF Job & Dansk er et netværk af 11 sprogskoler og hører under AOF Syddanmark & Bornholm, som er en central aktør inden for sproguddannelse, voksen- og efteruddannelse samt folkeoplysning. Vi arbejder målrettet med kvalitet, udvikling og stærke partnerskaber.
I Job & Dansk er ambitionen klar: Vi vil være blandt de førende sprogskoler i Danmark – kendetegnet ved høj faglighed, systematisk kvalitetssikring og udvikling samt en samarbejdskultur, der skaber resultater.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.