
Erfaren Product Coordinator med teamlederansvar til Nordens førende legetøjsdistributør
Er du en erfaren Product Coordinator, der brænder for at skabe struktur, sikre stabil drift og samtidig har erfaring med at facilitere et stærkt og selvkørende team? Trives du med at have styr på detaljerne, optimere arbejdsgange og arbejde med nye teknologier som AI – så vil vi gerne have dig med på holdet.
Erfaren Product Coordinator med blik for optimering og samarbejde
Din primære rolle er Product Coordinator, hvor du spiller en central rolle i at sikre et tæt og effektivt samarbejde mellem leverandører og Buyers på dine brands. Du har styr på detaljerne, overblikket og sikrer, at alt kører gnidningsfrit – både i daglig drift og i de kritiske sæsonperioder.
Samtidig forventer vi, at du aktivt arbejder med optimering af processer og arbejdsgange – herunder hvordan vi kan bruge data, systemer og AI til at arbejde smartere og skabe endnu bedre flow og kvalitet i vores arbejde.
Træd ind i et team, hvor faglighed og passion går hånd i hånd
Du bliver en del af team Commercial, som består af Commercial Managers, Product Managers, Buyers, og Product Coordinators. Vi arbejder tæt sammen på tværs og har en stærk kultur præget af samarbejde, ansvar og engagement.
Dine ansvarsområder, er:
- Sikre tæt samarbejde med leverandører og dine kollegaer i Commercial, Salg og Marketing
- Oprettelse og opfølgning på indkøbsordrer med fokus på rettidig levering
- Vareoprettelse, sortimentsopfølgning og vedligeholdelse af masterdata
- Sikre rettidige vareprøver til showrooms og kunder
- Proces- og deadline-styring ifm. lokalisering af produkter, manualer og emballage
- Sikre relevant informationsflow til Salg, Marketing og Supply Chain
- Arbejde aktivt med procesoptimering herunder brug af data og AI
- Facilitere samarbejde og udvikling i Coordinator-teamet
En mindre teamlederrolle – med fokus på at facilitere fremfor at styre
Derudover får du en teamlederrolle for et mindre team af fem Product Coordinators. Rollen fylder ikke størstedelen af din tid, men er en vigtig del af stillingen.
Vi søger en erfaren teamleder, der:
- Skaber rammerne for, at teamet kan arbejde selvstændigt
- Giver plads til teamets egne prioriteringer og problemløsning
- Finder balancen mellem at have den formelle lederrolle og samtidig være en medspiller i hverdagen
- Har blik for teamets trivsel – både det synlige og det, der ligger under overfladen
Du varetager de klassiske ledelsesopgaver som 1:1-samtaler, udvikling, trivsel og løn, men din vigtigste opgave er at sikre momentum, samarbejde og et stærkt fællesskab i teamet – uden at overtage styringen.
Vi forestiller os, at du:
- Har +8 års erfaring som Product Coordinator – gerne fra en B2B-virksomhed og retail
- Har erfaring med teamledelse og trives i en rolle, hvor ledelse fylder mindre end driften
- Arbejder struktureret og har stærk sans for detaljer og overblik
- Har interesse for – eller erfaring med – at arbejde med AI og digitale værktøjer
- Er en stærk samarbejdspartner, der bidrager positivt til teamets dynamik
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
- Er teknisk stærk og erfaren bruger af ERP-systemer, eks. Navision 2018, samt Excel og gerne Power BI. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Perfion.
Hvem er Maki?
Maki A/S er én af Nordens førende distributører af legetøj og repræsenterer over 100 attraktive brands i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vores produkter sælges i mere end 6.000 butikker og webshops, og selvom vi udelukkende arbejder B2B på de nordiske markeder, understøtter vi salget gennem markedsføring målrettet slutbrugerne.
Vores Purpose
Kernen i alt, hvad vi gør, er et klart formål, som guider vores beslutninger, former vores kultur og driver den værdi, vi skaber for vores kunder, brand owners og samarbejdspartnere.
We connect leading toy brands & kids
– to inspire play, learning & growth
Vores værdier
Vores værdier er skabt i fællesskab af vores medarbejdere og ledelse. De er fundamentet for vores måde at arbejde på – og det er vigtigt, at du kan se dig selv i dem:
- Ordentlighed – i alt hvad vi gør
- Relationer – vi lykkes sammen
- Værdi – vi leverer resultater
- Fremdrift – altid i udvikling
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En central rolle med stor indflydelse på både drift og udvikling
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En uformel arbejdsplads med humor, tempo og sammenhold
- Sociale aktiviteter og et aktivt fællesskab
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til jobs@maki.dk med emnet Product Coordinator.
OBS: grundet sommerferie skal du først forvente svar på din ansøgning i løbet af uge 33. Vi forventer af indkalde til samtaler i løbet af august.
Arbejdssted: Nydamsvej 21, 8362 Hørning
Tiltrædelse: efter aftale