Medarbejder til bosted for voksne med autisme på Djursland
Klokken er 08.00 og du sidder med en varm kop kaffe og dine kolleger til overlap. Med afsæt i autismefaglighed og en mentaliserende tilgang er du optaget af at forstå borgerens perspektiv og tilpasse dagen i dag derefter.
I dag skal du arbejde med Michael, og du justerer du din støtte ud fra hans aktuelle behov. Nogle dage kan han mere selv – andre dage har han brug for tættere guidning. Du arbejder ud fra low arousal og skaber ro, struktur og forudsigelighed igennem dagen.
Du er spændt på at gennemføre dagens svømmeaktivitet, som du har planlagt i samarbejde med dit team. Du har fokus på at arbejde med hverdagsaktiviteter og meningsfulde oplevelser – i et tempo, hvor Michael kan være med. Du er nysgerrig, fagligt reflekteret og ved, at udvikling sker i små skridt og ikke altid lineært.
Sådan ser en vagt ud her.
Her arbejder vi med fem voksne med autisme, som har brug for struktur, forudsigelighed og mennesker, der bliver. Nogle har ikke sprog. Nogle har dobbeltdiagnoser. Alle har brug for tid.
Tid til at vente. Tid til at prøve igen. Tid til at opdage, at Sarah elsker at gå i kirke hver søndag. At Anne er glad for politik og ikke taler om andet. At en beboer har en helt særlig måde at gå ind ad døren på. Hvis noget forstyrrer ritualet, kan resten af dagen vælte.
Der er altid fem medarbejdere på arbejde til fem beboere. Det giver ro til at gøre arbejdet ordentligt.
Brændtvad ligger på Djursland, cirka 40 minutter fra Aarhus. Her er natur, faste rutiner og ro.
Hvem søger vi?
Vi søger dig, der finder ro i faste rutiner og relationer, der udvikler sig langsomt. Dig, der forstår, at udvikling nogle gange måles i måneder og år. Dig, der kan lide at være tæt på både beboere og kolleger.
Vi arbejder tæt sammen og kender hinanden godt. Derfor taler vi også åbent om det, der fylder. Både i arbejdet og hos os selv.
Måske er du pædagog. Måske sygeplejerske. Måske har du en anden baggrund med mennesker. Det vigtigste er, at du har ro, tålmodighed og lyst til at engagere dig i relationerne og hverdagen på stedet.
Du får:
- Høj normering (fem medarbejdere til fem beboere)
- 12 eller 24 timers vagter
- Fleksible vagtplaner
- Tydelig ledelse
- Supervision
- Kolleger, der bliver år efter år
- Et arbejde, hvor små fremskridt kan betyde alt
Her arbejder vi i et stille tempo med fokus på stabilitet, relationer og små fremskridt over tid. Til gengæld lærer du beboerne at kende på en måde, de færreste oplever i andre jobs.
Du behøver ikke at have erfaring med autismeområdet. Vi sørger for grundig oplæring og tæt sparring i starten.
Praktisk
Stilling: Pædagog eller lignende
Arbejdstid: 12 eller 24 timers vagter
Normering: Fem medarbejdere til fem beboere
Beliggenhed: Djursland, cirka 40 minutter fra Aarhus
Løn: Efter aftale
Læs mere om Brændtvad og Autisme-Huset her: Autisme-Huset
Ansøgning
Skriv til eva@autismehuset.dk og fortæl, hvorfor du tror, du ville trives på Brændtvad.
Ikke bare fagligt. Men også i det lange, tætte relationsarbejde, som fylder hverdagen her.
Ansøgning sendes til kontor@autismehuset.dk