CEO til SOKON Gruppen

Vil du stå i spidsen for udviklingen af en af Danmarks stærkeste specialiserede velfærdsvirksomheder?

SOKON er en fagligt førende familiebehandlervirksomhed med fokus på børn, unge og deres familier. Hver dag arbejder vi for at skabe positive og målbare forandringer for mennesker i udsatte eller sårbare livssituationer gennem høj faglig kvalitet, stærke relationer og dokumenterede indsatser.

Med opbakning fra Den Sociale Kapitalfond Invest har vi igangsat en ambitiøs vækststrategi. Målet er at udvikle SOKON Gruppen til en af Danmarks stærkeste specialiserede velfærdsvirksomheder gennem fortsat faglig udvikling, organisk vækst og opkøb af virksomheder med samme værdigrundlag.

SOKON er allerede en veletableret virksomhed med dygtige medarbejdere, stærke faglige miljøer og eksisterende aktiviteter. Vi søger nu en CEO, som kan videreudvikle virksomheden og samtidig stå i spidsen for næste fase af vækstrejsen.

Din rolle

Som CEO får du det overordnede ansvar for både den daglige drift og den langsigtede udvikling af SOKON Gruppen.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Sikre fortsat høj kvalitet og udvikling i SOKONs eksisterende aktiviteter og tilbud
  • Lede og videreudvikle organisationen, medarbejderne og ledergruppen
  • Drive gruppens vækst gennem både organisk udvikling og opkøb
  • Identificere og modne nye forretnings- og indsatsområder
  • Drive opkøb og integration af nye virksomheder i tæt samarbejde med bestyrelse og ejere
  • Lede forandringer og skabe én velfungerende organisation med stærk kultur, fælles retning og respekt for lokale faglige miljøer
  • Udvikle samarbejdet med kommuner og andre offentlige samarbejdspartnere
  • Sikre sammenhæng mellem høj faglig kvalitet, økonomisk bæredygtighed og organisatorisk udvikling
  • Bidrage til, at SOKON fortsat udvikler sig som et fagligt fyrtårn inden for arbejdet med børn, unge og familier
  • Være en synlig ambassadør for SOKONs mission, værdier og faglige tilgang

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med ledelse og skalering af service-, velfærds- eller sundhedsvirksomheder
  • Har erfaring med vækst, virksomhedsopkøb (M&A) og integration af organisationer
  • Har dokumenteret erfaring med at lede forandringer og skabe én velfungerende organisation på tværs af forskellige faglige miljøer
  • Har erfaring med organisationsudvikling og opbygning af stærke ledelsesstrukturer
  • Har stærk forretningsforståelse kombineret med respekt for faglighed og relationer
  • Har erfaring med offentlige kunder – gerne kommuner
  • Brænder for at gøre en reel forskel for børn, unge og familier
  • Er en tydelig, samlende og tillidsvækkende leder, som kan skabe følgeskab i en organisation under udvikling

Vi tilbyder

  • Muligheden for at stå i spidsen for en fagligt stærk virksomhed med en vigtig samfundsopgave
  • En central rolle i udviklingen af en landsdækkende velfærdsvirksomhed
  • Tæt samarbejde med engagerede ejere og en aktiv bestyrelse
  • Stor indflydelse på strategi, kultur og organisation
  • Mulighed for medejerskab for den rette kandidat
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde

Arbejdssted

Arbejdsstedet er som udgangspunkt i Fredensborg. Der må forventes løbende kørsel og rejseaktivitet i hele Danmark i forbindelse med samarbejdspartnere, kunder og SOKON Gruppens nuværende og kommende aktiviteter.

Praktisk

Ansøgninger behandles løbende og naturligvis med fuld fortrolighed.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Send gerne dit CV og et par linjer om, hvorfor stillingen har fanget din interesse.

Send materialet til bestyrelsesformand Thit Aaris-Høeg på thit@sokon.dk.

Samtaler afholdes løbende.