Supporter til Agro-afdeling

AKD er inde i en positiv udvikling, og vi søger derfor en ansvarsbevidst, pålidelig og serviceminded medarbejder – gerne med erfaring indenfor landbrug – som Supporter til vores Agro-afdeling med snarlig tiltrædelse.

Formål

Stillingen har til formål at understøtte den daglige drift i Agro- og forsyningsfunktionen via praktisk, struktureret og proaktiv support. Stillingen skal bidrage med yderligere fokus på råvarekvalitet, forbedre serviceniveauet og sikre god kommunikation til avlerne.

Opgaver

  • Bidrage til opfølgning på kartoffeludbytte og anvende data
  • Fungere som backup for Agro- og forsyningsfunktionen
  • Deltage i onboarding af nye avlere og sikre en god opstart
  • Planlægge og koordinere grøftekantsmøder
  • Udføre samt følge op på prøveopgravninger
  • Bistå med kvalitetssikring af råvarer i samarbejde med Agro-teamet
  • Servicere vejehuset, herunder oprettelse af vejekort m.m.
  • Lave stikprøvekontrol hos avlere i forbindelse med læsning af kartofler for vurdering af kvalitet, opbevaring samt sikre hensigtsmæssige læsseforhold
  • Overvåge i samarbejde med vejehuset, at leverancer af kartofler sker i overensstemmelse med de indkaldte mængder i kampagnen
  • Følge daglig lagerstatus (bunker) i Brande og bidrage til tilpasning af forsyningen, for at undgå overfyldning eller mangel på kartofler
  • Varetage telefonpasning og løbende dialog med avlere
  • Løse ad hoc-opgaver i afdelingen

Vi tilbyder

  • Et professionelt team af dygtige kollegaer
  • Et spændende job i en moderne virksomhed i konstant udvikling
  • Primært arbejdssted i Brande – dog med mulighed for aktiviteter udenfor huset i forbindelse med avlerkontakt og møder

Vi forventer, at du

  • Medvirker til at sikre korrekt og rettidig håndtering af råvare-flow i AKD Midtjylland
  • Bidrager til overholdelse af interne procedurer og kvalitetskrav
  • Arbejder struktureret og sikrer opfølgning på egne opgaver
  • Har evne til at kommunikere med chauffører, avlere og sikre en smidig problemløsning i relation til leverancer og kvalitetskrav
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Har grundlæggende IT-forståelse og evne til at arbejde med data
  • Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og i perioder med travlhed
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Agro Chef, Bjarne Thisgaard på tlf. 40 27 96 95.

Vi afholder samtaler løbende.


Om AKD

Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD) er et moderne andelsselskab, der har ca. 600 andelshavere som ejere.

Der produceres på to fabriksanlæg i henholdsvis Brande og Toftlund. Virksomheden beskæftiger i alt 90 medarbejdere, heraf 34 i Brande.

Produktionen af kartoffelmel foregår i den såkaldte kampagne, der strækker sig fra sidst i august til februar. I den periode leverer andelshaverne ca. 850.000 tons kartofler, som forarbejdes til 215.000 tons kartoffelmel og 9.500 tons protein. 95 % af den producerede mængde eksporteres til fødevareproduktion.

Hvis du vil vide mere om AKD, kan du gå ind på www.akddanmark.dk, hvor du også kan finde vores præsentations-video under menupunktet “Om AKD”. Hvis du vil se hvad vores kartoffelmel bliver brugt til, kan du besøge www.kmc.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.