Salgskoordinator med drive til mejerivirksomhed i vækst

Motiveres du af at yde høj kundeservice, og vil du med på en spændende rejse som vores nye salgskoordinator til danske kunder indenfor detail såvel som foodservice segmenterne? Så er det sandsynligvis dig, vi mangler hos Mammen Mejerierne.

Vi søger en Salgskoordinator, som trives med at jonglere flere opgaver på samme tid. Dit overordnede ansvar er at servicere kunderne indenfor foodservice-segmentet i tæt samarbejde med kollegaer i den kommercielle organisation, herunder i høj grad vores Foodservice salgschef. Du bliver en del af et team på 7 engagerede medarbejdere, der hver dag sætter kundetilfredshed og godt kollegaskab højt.

En dynamisk hverdag med spændende og afvekslende opgaver

Som salgskoordinator hos Mammen Mejerierne A/S får du en alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver, herunder:

  • Ordrebehandling for kunder
  • Vedligeholdelse af prislister og stamdata
  • Strukturering og effektivisering af processer
  • Superbruger indenfor salgsprocessen i vores ERP-system (Navision)
  • Øvrig support herunder messeaktiviteter
  • Indtastning af kampagner og forecast
  • Prisvarsling til kunder
  • Oprettelse af nye kunder
  • Besvarelse af kundehenvendelser på mail

Salgsorienteret profil med evnen til at bevare overblikket

Erfaring som salgskoordinator eller lignende stilling er en forudsætning for at få succes i jobbet. Derudover er du som person struktureret og formår at holde overblikket i en travl hverdag. Det falder dig naturligt at være en ”holdspiller”, som hjælper dine kollegaer efter behov.

Du har:

  • Erfaring fra lignende stilling
  • Relevant erfaring med f.eks. kommunikation, kundeservice og salg
  • Gode IT-egenskaber og herunder er erfaring med Navision et stort plus
  • Gerne erfaring fra tidligere arbejde i fødevarebranchen
  • Erfaring med detail og foodservice-sektoren er et plus men ikke et krav
  • En positiv indstilling og godt humør

Vi tilbyder

Hos Mammen Mejerierne A/S tilbyder vi en udfordrende fuldtidsstilling med rig mulighed for både faglig og personlig udvikling i en vækstvirksomhed med en uformel og hjælpsom kultur, hvor medarbejdertilfredshed har en høj prioritet.

Der tilbydes desuden en fleksibel arbejdsplads med base i Mammen, men også mulighed for arbejde fra koncernens øvrige lokationer samt hjemmearbejde. Ansættelse efter Mejeribranchens funktionæroverenskomst.

Ansøgning

Ansøgning samt motiveret CV uploades på nedenstående link.

Eventuelle henvendelser kan rettes til Salgsdirektør Simon Bukhave Larsen på sbl@mammenost.dk.


Om Mammen Mejerierne

Mammen Mejerierne er en dansk, familieejet mejerivirksomhed, der startede i 1953. I dag er Mammen Mejerierne Danmarks næststørste mejeri målt på indvejet mælk og omsætter for over 2 mia. kr. Koncernen har hovedkontor i Mammen nær Bjerringbro og har bl.a. produktion på mejerierne i Mammen, Drøsbro og Onsild. Vi afhenter mælk fra ca. 75 landbrug i vores nærområde og producerer hvide, gule og blåskimmeloste, samt friskost og forskellige specialoste. I Danmark sælges ostene til landsdækkende supermarkedskæder og grossister. Herudover eksporterer vi til kunder i ca. 60 lande verden over.

Du kan læse mere om Mammen på www.mammenost.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.