HR Consultant til ISTOBAL Nordic

– vær med til at styrke HR i en international og teknologidrevet koncern

Til vores nordiske organisation med hovedkontor i Viborg søger vi nu en HR-profil, som kan være med til at videreudvikle og strukturere HR-indsatsen i tæt samspil med forretningen - både lokalt og internationalt.

Dit job

Som HR Consultant hos ISTOBAL får du en central rolle i at understøtte organisationens fortsatte udvikling. Stillingen er ny, og du får derfor mulighed for i høj grad selv at præge indhold, fokusområder og arbejdsform. Du vil blive ansvarlig for HR-opgaver i Danmark, Norge og Sverige, så der skal påregnes en mindre rejseaktivitet ved behov.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • At bidrage til videreudvikling og professionalisering af ISTOBALs HR-processer, fx inden for rekruttering, onboarding, ledelsesunderstøttelse, organisationsudvikling og generel trivsel
  • At fungere som sparringspartner for ledere i HR-relaterede spørgsmål
  • At sikre struktur, ensartethed og god HR-praksis på tværs af organisationen
  • At udarbejde struktur ift. Løntransparens i samarbejde med Group HR
  • At samarbejde tæt med Group HR-kolleger i Spanien og øvrige interessenter i koncernen
  • At håndtere løbende HR-opgaver i en organisation, hvor ikke alt er fastlagt på forhånd

Du refererer til CEO Nordic og arbejder tæt sammen med både ledelse og nøglepersoner i organisationen.

Dit team

Du bliver en del af ISTOBAL Danmark med base på hovedkontoret i Viborg og får samtidig en bred international samarbejdsflade. HR-funktionen er relativt lille, og samarbejdet med Group HR i Spanien er en vigtig del af rollen. Det stiller krav til din evne til at skabe relationer, arbejde selvstændigt og navigere i en international koncernstruktur.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse, fx inden for organisation, ledelse, HR eller business (fx cand.merc.(HRM), cand.soc., cand.merc. eller lignende)
  • Trives i en rolle, hvor du er med til at opbygge og forme strukturer og processer
  • Er stærk i relationsopbygning og samarbejde på tværs af funktioner, kulturer og lande
  • Kommunikerer sikkert på engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder struktureret, professionelt og med forståelse for forretningens behov

Vi har ikke krav til et bestemt antal års erfaring – vi er åbne over for både nyuddannede og mere erfarne profiler, så længe motivationen og den faglige forståelse er på plads.

Ansøgning

Hvis stillingen lyder som noget for dig, og du ønsker at blive en del af vores team, så send ansøgning og CV til job.danmark@istobal.com – skriv HR Consultant i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Henriksen på telefon +45 40 70 06 62 eller på mail crh@istobal.com.

Upload dit CV hurtigst muligt og senest den 15. juni 2026.

Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når vi har fundet det rette match.

Praktisk

  • Arbejdssted: Hovedkontoret i Viborg
  • Stillingen: Fuldtid
  • Opstart: Hurtigst muligt
  • Rejseaktivitet: Stillingen indebærer regelmæssige rejsedage, primært til vores naboland Norge og Sverige, samt i forbindelse med samarbejde med kolleger og interessenter i Spanien. Du skal forvente ca. 20 rejsedage årligt.

ISTOBAL er en førende international koncern inden for design, produktion og markedsføring af løsninger til bilvask og bilpleje. Med over 75 års erfaring, aktiviteter i mere end 80 lande, +1200 ansatte og et stærkt fokus på innovation, bæredygtighed og digitalisering arbejder ISTOBAL målrettet på at skabe langsigtet værdi for kunder og organisation. ISTOBAL Nordic består af Danmark, Norge og Sverige med ca. 125 medarbejdere.