Shipping Assistant, Eksportdokumenthåndtering

DanePork A/S søger en struktureret og ansvarsbevidst Shipping Assistant inden for eksportdokumenthåndtering af vores frostvarer.

En fremtidsorienteret virksomhed

DanePork A/S er et privatejet slagteri, som er på en spændende vækstrejse, hvor vi netop nu søger en kollega, som kan bidrage positivt til rejsen. Som shipping assistant får du en central rolle i en fødevarevirksomhed med stolte traditioner og stærke ambitioner.
Vi arbejder for at sikre kvaliteten af fødevarer gennem hele værdikæden fra producent til slutkunden. Vi sætter en ære i at være tæt på vores leverandører og have fuld kontrol over de varer, der leveres. Velplanlagt produktion, fleksibilitet og høj service er grundelementer hos os.

Dine primære arbejdsopgaver

Du bliver en vigtig spiller i vores oversøiske shippingteam, hvor dine primære arbejdsområder vil være:

  • Fakturering af eksportordrer
  • Udarbejdelse af batchlister, samt relevante ordredokumenter
  • Tjek og håndtering af fødevarercertifikater
  • Opfølgning på transportdokumenter
  • Kommunikation med danske og udenlandske kunder og samarbejdspartnere

Du vil sammen med dine nærmeste kolleger få en central rolle i at sikre, at vores eksportdokumentation er korrekt og lever op til gældende krav og deadlines.

Vi forestiller os om dig:

Vi forestiller os, at du er en person med en positiv tilgang til opgaverne og godt humør. Ligesom du heller ikke er bange for at tænke selvstændigt og være kommunikerende i opgaverne.
Som vores nye kollega er du god til at bevare overblikket, selv i pressede situationer og kan holde dig detaljeorienteret også når der spilles mange bolde rundt.

Derudover har du/kan du:

  • En relevant baggrund inden for logistik, eksport eller spedition
  • Gerne erfaring med eller kendskab til certifikater, eksportdokumentation og told
  • Ordentlighed, struktur og detaljesans
  • Trives med administrative opgaver og internationale kontaktflader
  • Beherske dansk og engelsk i skrift og tale på et højt niveau
  • Erfaring med Microsoft Office og gerne kendskab til Business Central

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en moderne virksomhed i vækst
  • En hverdag med ansvar og varierede opgaver
  • Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
  • Samarbejde på tværs af afdelingerne internt
  • Mulighed for faglig udvikling inden for eksport og dokumenthåndtering
  • Løn efter kvalifikationer

Kontakt, ansøgning og CV rettes til:

Teamleder Rikke Lehmann Jørgensen
Mail: rlj@danepork.dk
Tlf.: 93 39 53 23

Der afholdes samtaler løbende. Alle henvendelser i forbindelse med jobbet behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist:
19. juni 2026

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.