Driftsleder og formand til dok-afdeling

Er du typen, der trives bedst, når der er meget på spil, og hvor dine beslutninger faktisk betyder noget? Har du lyst til en rolle, hvor du både får frihed, ansvar og en hverdag, der aldrig bliver rutine? Så er det dig, vi leder efter.

Hvem er du?

  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og med høj faglig stolthed.
  • Du trives i et miljø, hvor tempoet er højt, og hvor opgaverne spænder bredt.
  • Du er ikke bange for at tage fat, når der er brug for det.
  • Du motiveres af at være en nøglespiller i en organisation, hvor kvalitet, ansvarlighed og fleksibilitet er afgørende.
  • Du kommer med solid erfaring, eller er yngre i rollen, men har den rette tekniske ballast og personligt drive.

Hvad tilbyder vi?

  • En dynamisk hverdag, hvor ingen dage er ens.
  • Stor indflydelse på dine egne opgaver og mulighed for at præge processer og resultater.
  • En maritim servicevirksomhed indenfor reparation, vedligehold og ombygninger af skibe med fokus på international vækst, udvikling og innovation, samt implementering af de nyeste løsninger til den maritime sektor.
  • Del af et erfarent og professionelt team med andre formænd og driftsledere.
  • Et arbejdsmiljø med en åben og uformel omgangstone, flad virksomhedsstruktur, og et internationalt miljø.
  • Mulighed for at præge sin stilling med udviklingsmuligheder indenfor organisationen.

Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Driftsansvarlig for dokninger af egne skibe med det overordnede ansvar for planlægning og udførelse.
  • Koordinering mellem relevante afdelinger, samt eksterne samarbejdspartnere.
  • Ansvarlig for kvalitet, fremdrift, sikkerhed og styring af medarbejdere i afdeling for de enkelte projekter.
  • Løbende samarbejde med kalkulations- og driftsafdeling.

Kvalifikationer, erfaring og baggrund:

  • Du har en bred maritim teknisk viden og erfaring (f.eks. som sejlende maskinmester eller navigatør)
  • Du kan evt. have arbejdet med drift af maritime serviceprojekter eller lignende, f.eks. som maskinmester, navigatør, projektleder eller lignende.
  • Du har ledelseserfaring, arbejdet med projektøkonomi, samt kan arbejde selvstændigt ud fra tekniske tegninger.
  • Du kan navigere i perioder med højt arbejdspres uden at miste overblikket.
  • Bosiddende indenfor rimelig afstand af FAYARD/Munkebo.

Arbejdstid & Løn:

  • Arbejdstiden planlægges løbende i koordinering med afdelingerne. Arbejdstiden varierer afhængigt af projekterne, hvor der kræves gensidig fleksibilitet, og der må forventes arbejde i weekender.
  • Løn fastsættes afhængigt af den pågældendes kvalifikationer og efter nærmere aftale.

Ansøgning og opstart:

  • Ansøgning og CV sendes snarest muligt til hr@fayard.dk. Der holdes samtaler løbende, og vi forventer, at stillingen tiltrædes, så snart vi har fundet den rigtige.
  • Opstart vil foregå med oplæring ved vores projekt-team under kollegaer med stor og bred erfaring.
  • Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jon Lohmann på telefon 21615521.

FAYARD er blandt Nordeuropas største og effektive reparations- og ombygningsværfter for skibe og er en familieejet virksomhed, som drives af 3. og 4. generation fra ejerfamilien.

FAYARD dokker og vedligeholder årligt omkring 120-130 skibe i stort set alle størrelser og har derudover flere større projekter ved kaj i forbindelse med ombygninger, retrofits og andre maritime service projekter og løsninger.

Se mere på www.fayard.dk og https://www.fayard.dk/brochure-pdf.