
Kvalitetsansvarlig medarbejder til boxbuild
Selektro A/S er en virksomhed i konstant udvikling og med ambitiøse målsætninger for vækst og indtjening. Vores boxbuild afdeling som i dag producerer højkvalitets audio udstyr har rygende travlt og ordrebogen er fuld. Grundet strategisk fokus på vækst i dette område ønsker vi at tilføje kompetencer til denne afdeling.
Stillingens indhold:
Vi søger en engageret og kvalitetsbevidst medarbejder til vores Boxbuild-afdeling, hvor du bliver en del af den daglige produktion af højkvalitets audio enheder og samtidig får ansvar for kvalitetskontrol.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige medarbejdere i en hverdag, hvor kvalitet, struktur og samarbejde er afgørende for at sikre stabile leverancer og høj produktkvalitet.
Arbejdet består i:
- Boxbuild, primært bestående i samling af elektronik og mekanik.
- Kvalitetskontrol og pakning af færdige enheder.
- Indgangskontrol af varer, herunder kontrol for overfladefejl og målekontrol.
- Registrering af fejl og afvigelser.
- Ansvar for udsortering.
- Registrering af forsendelser.
Dine faglige og personlige kvalifikationer:
- Du har erfaring med boxbuild arbejde eller lignende.
- Du er kvalitetsbevidst og tager dit arbejde alvorligt.
- Du har en god tegningsforståelse.
- Du arbejder struktureret og omhyggeligt.
- Du trives i et travlt miljø og nyder varierende opgaver.
- Du er mødestabil og kan bevare overblikket.
- Du bidrager med godt humør og positivitet.
- Du har et højt personligt drive.
- Erfaring fra en lignende stilling er et stort plus.
Vi tilbyder dig:
En spændende og udviklende stilling i en danskejet virksomhed. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 70 medarbejdere i et uformelt arbejdsmiljø.
- Tiltrædelse hurtigst muligt,
- Dygtige og engagerede kolleger samt naturligvis et godt og venligt arbejdsmiljø.
- Løn efter kvalifikationer samt flexordning.
- Frokostordning.
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte teamleder Simon Lassen (8776 1117, sla@selektro.dk).
Send din ansøgning til os i dag på: job@selektro.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Selektro A/S udvikler og fremstiller avancerede højteknologiske produkter til førende danske og internationale industrivirksomheder. Vores mål er, at kunderne opfatter os som en naturlig del af deres virksomhed, og at vi sikrer dem viden, kvalitet og fleksibilitet til de rigtige priser. Beviset på dette ser vi i vores mange langvarige kundeforhold.