Fagligkoordinator

Har du sort bælte i relationer og kender til betydningen af sociale fællesskabers enestående kraft, så har vi måske lige det job, du leder efter.

Du kan få en unik mulighed for at være med til at bygge et tilbud op fra bunden, i tæt samarbejde med beboere, kolleger, tilbudsleder og bestyrelse.

Hvem er vi:

Aspektrum er et lille nystartet §107 (§ 43) botilbud, beliggende i Hvidovre, med plads til 10 beboere. Vores beboere er i alderen 16-25 år, har en diagnose indenfor autismespektret og eller ADHD. Udover autisme og ADHD har flere en tillægsdiagnose, eksempelvis angst, depression, OCD og lignende. Beboernes funktions - og udviklingsniveau kan variere, men fælles for dem er at de i en periode af deres liv har brug for at bo et sted hvor de kan få hjælp og støtte til at udvikle kompetencer og strategier så de kan komme videre i en mere selvstændig tilværelse.

Vores faglige afsæt er eklektisk og består af en hybrid mellem forskellige tilgange til menneskelig udvikling og metoder der knytter an til disse tilgange.

Værdier og menneskesyn har en stor betydning for måden vi forholder os til vores beboere, hinanden som kolleger, vores fælles arbejdsplads og måden vi løser vores kerneopgave på.

Hvem er du:

Udover at dele diagnoser er vores beboere lige så forskellige som alle andre mennesker. Vores kommende kolleger skal have blik for dette, og samtidig se værdien af fællesskabet, både i teori og praksis.

Udover skal væres faglig koordinator have:

  • En uddannelse inden for det sociale område, gerne pædagog eller lærer.
  • Flere års erfaring med målgruppen og ydelsen vil være en fordel.
  • Erfaring med ledelse
  • Er systematisk og struktureret i udførslen af dine opgaver og kan bevare roen og overblikket når der er travlt.
  • Superbruger i danjournal er en fordel.
  • Går op i at leverer fagligt arbejde af høj kvalitet.
  • Glædes ved arbejdet med vores beboere

Vores kommende kollega skal evne at ”se det store i det lille”, at udvikling sker i små bitte skridt og vi ofte arbejder i nogle lange stræk. Du skal trives med, og være en sand mester i at rette lyskeglen på de småbitte øjeblikke hvor noget lykkes for os, sammen med beboerne. Værdier som respekt, anerkendelse og nysgerrighed på den andens perspektiv skal ligge som det mest naturlige i din tilgang til den pædagogiske kerneopgave.

Om stillingen:

Som faglig koordinator er du med til at varetage de pædagogiske opgaver, som er del af vores kerneopgave. Du vil få kontaktpersonsansvar og er med til at varetage husets daglig gang. Den faglige leder kommer til at have ca. 12 timer per uge afsat til, i samarbejde med tilbudsleder, at kvalitetssikre og videreudvikle det faglige arbejde i tilbuddet. Derudover deler du en rådighedsvagt med tilbudsleder, så du hver 2. uge kan blive ringet op i tilfælde af akut opstået problemstillinger hvor dine kollegaer har behov for sparring eller hvis der er sygdom og behov for tilkaldelse af vikar.

Vi vægter fælles faglig refleksion og søger at holde alle medarbejdere fuldt opdaterede på alle beboernes udvikling og de mål der aktuelt er i fokus. For at sikre dette har vi møde ugentligt, med deltagelse af alle medarbejdere og ledelsen. Ligeledes er kompetenceudvikling og ekstern supervision højt prioriteret og en del af arbejdstiden. Vi søger dig som ønsker at dygtiggøre dig og har ønske om udvikling som en del af dit faglige DNA.

Vi glæder os til at høre fra dig, høre hvad der motiverer dig til at søge stillingen i Aspektrum. Og høre hvad vi kan se frem til at du kan bidrage med fagligt og kollegialt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen kan tilrettelægges på mellem 30-37 timer pr. uge. Arbejdstiden vil typisk ligge på hverdage i tidsrummet 07:00-22:00. Rådighed ved akut behov for faglig sparring og vagtdækningen, herunder indkaldelse af vikar hver 2. uge incl. Weekend, samt tilbudsleders ferie og fridage.

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer derudover kommer fast ulempe og rådighedstillæg.

Startdato: 01.07. Dette er dog ikke det afgørende, vi venter gerne på den rette medarbejder.

Hvad skal jeg gøre nu:

Hvis overstående har vakt din interesse, du gerne vil høre mere om Aspektrum, vores tilgang til pædagogik, værdier og menneskesyn, og gerne vil fortælle mere om dig selv, håber vi at modtage en ansøgning fra dig.

Har du spørgsmål eller er nysgerrig efter at høre mere om jobbet, kan du kontakte Tilbudsleder Bettina Råschou på telefon: 5019 0802.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og der indhentes børneattest.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.