Engageret pædagogisk personalekonsulent til 100% hjemmearbejde

Hos S.T.O.P. A/S oplever vi stor efterspørgsel på vores indsatser. Derfor søger vi en dygtig og engageret pædagogisk personalekonsulent, der kan bidrage til udviklingen af vores pædagogiske arbejde og kvalitet. Som personalekonsulent skal du fungere som pædagogfagligt anker i organisationen, stå for den pædagogiske sparring omkring komplekse borgere, vagtplanlægning og samtidig levere høj service til både vikarer og kunder – også når tempoet er højt.

Vi arbejder med borgere, der befinder sig i krydsfeltet mellem socialpædagogik, psykiatri, kognitive funktionsnedsættelser og praktisk hverdagspleje. Vi arbejder blandt andet med borgere inden for autismeområdet, udviklingshæmning, psykiatri, demens og komplekse sociale problemstillinger.

Vores tilgang hedder Pædagogisk Sikkerhed® og kombinerer socialpædagogisk metode, low arousal, konfliktnedtrapning, risikoforståelse og tæt relationsarbejde. Vi lægger stor vægt på forståelse, struktur og tryghed.

Dine vigtigste opgaver

  • Pædagogfaglig sparring med vikarer omkring komplekse borgersituationer
  • Vurdering af det pædagogfaglige match mellem vikar og indsats
  • Medskaber af udviklingen af vores pædagogiske arbejde og kvalitet
  • Være et pædagogfagligt anker i organisationen med indflydelse på vores indsatser
  • Vagtplanlægning og koordinering af indsatser
  • Daglig telefonisk og skriftlig kontakt med vikarer og kunder
  • Administrative opgaver i forbindelse med drift og koordinering
  • Håndtering af vagttelefon på skift med kolleger
  • Samarbejde tæt med resten af teamet – vi hjælper hinanden, når der er brug for det

Arbejdstid

Den primære arbejdstid er:

  • Mandag – torsdag: kl. 08.00 – 16.00
  • Fredag: kl. 08.00 – 14.00

Derudover indgår du i en vagtordning, som deles i teamet:

  • Ca. 1 morgenvagt om ugen
  • Ca. 1 aftenvagt om ugen
  • Ca. 1 weekendvagt om måneden
  • Flere vagter kan forekomme i ferieperioder og ved helligdage

Vi leder efter dig, som

  • Er uddannet pædagog
  • Har erfaring fra botilbud
  • Har solid erfaring med borgere med autisme, psykiatri, udviklingshæmning eller anden kompleks og udadreagerende adfærd
  • Har erfaring med administrative opgaver
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Trives med telefonisk kontakt og relationsarbejde med både vikarer og kunder
  • Trives med selvstændigt hjemmearbejde uden daglig fysisk kollegakontakt – og motiveres af frihed under ansvar
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Temponizer, vagttelefon og vagtplanlægning, men det er ikke et krav

Hos os får du

  • 100% hjemmearbejde – du arbejder fra dit eget hjem, hvor som helst i landet
  • En central pædagogfaglig rolle med stor indflydelse på organisationens indsatser
  • Mulighed for at være med til at udvikle vores faglige retning og kvalitet
  • Faglig sparring med både ledelse og vikarer omkring komplekse borgersituationer
  • Mulighed for at holde praksis ved lige ved indimellem at tage vagter, når det giver mening
  • Et fleksibelt job med frihed under ansvar
  • En arbejdsplads med fokus på psykologisk tryghed, samarbejde og høj faglighed
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring

Er det dig, vi leder efter?

Send din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Spørgsmål til stillingen

På grund af stor interesse for stillingen modtager vi mange henvendelser. Vi har derfor desværre ikke mulighed for at besvare individuelle spørgsmål til stillingen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.