
Afdelingsleder for Transport
Til vores logistikoperation søger vi en Afdelingsleder for Transport (Transport Manager), der kan kombinere daglig, hands-on driftsledelse med en struktureret og analytisk tilgang til opfølgning og forbedringer.
Du får ansvar for en landsdækkende transportløsning med drift i både Taastrup og Vejle, samt samarbejde med eksterne vognmænd og transportpartnere.
Rollen er operationel og tæt på driften og kræver en leder, der trives med at være til stede, skabe struktur i en travl hverdag og samtidig drive forbedringer baseret på data og performance. Du skal desuden være indstillet på selv at deltage i de praktiske opgaver, når det er nødvendigt.
Om virksomheden
Som medicinalgrossist og distributør er vi en central del af forsyningskæden for lægemidler mellem producenter og danske apoteker og sygehusapoteker.
Vi leverer dagligt kritiske varer og services og arbejder ud fra høje krav til omhyggelighed, effektivitet og stabilitet.
Transport og logistik er en kernefunktion i vores forretning med drift på tværs af dag, aften og weekend.
Jobbet
Du bliver en del af logistikledelsen og får det overordnede ansvar for Transportafdelingen med reference til Logistikdirektøren.
Transportorganisationen er fordelt på vores lokationer i Taastrup og Vejle, hvor der er lokale transportansvarlige tilknyttet den daglige drift.
Driften omfatter både egen flåde og samarbejde med eksterne vognmænd til last mile distribution samt øvrige transportopgaver. I alt er der samlet 30 chauffører på tværs af de to sites, fordelt på vognmandsansatte og egne chauffører. Dertil har hvert site sin egen ansvarsperson for transporten.
Din primære opgave bliver at sikre en stabil, effektiv og compliant transportdrift med fokus på leveringssikkerhed (OTIF), kvalitet og omkostningsstyring.
Samtidig får du en central rolle i at optimere rute- og forsendelsesstruktur samt sikre løbende forbedringer baseret på data, KPI’er og afvigelser.
Korrekt træning, dokumentation og GDP Compliance er en kritisk del af rollen.
Dine ansvarsområder
- Daglig ledelse af transportdriften i Taastrup og Vejle
- Sikring af OTIF levering, omkostningseffektivitet og stabil drift
- Optimering af rute- og forsendelsesstruktur
- KPI-opfølgning og performance management
- Analyse af leverancefejl og afvigelser
- Leverandør- og vognmandsstyring
- Fakturakontrol og omkostningsopfølgning
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af procedurer og arbejdsgange
- Træning, dokumentation og sikring af compliance (GDP)
Din profil
Vi søger en praktisk og analytisk transportleder, der trives i en driftsnær rolle med mange interessenter.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra transport, distribution eller logistik med ledelsesansvar. Alternativt har du en stærk ledelseserfaring fra en operativ organisation, fx Forsvaret, hvor du har arbejdet med planlægning, drift og ledelse
- Arbejder struktureret og datadrevet med stærke Excel- og IT-kompetencer
- Har erfaring med omkostningsstyring, budgetopfølgning og fakturakontrol
- Er analytisk stærk og kan omsætte data til konkrete driftsforbedringer
- Har gode kommunikations- og samarbejdsfærdigheder – også med eksterne partnere
- Arbejder systematisk og bevarer overblik i en travl og dynamisk drift
Det er en fordel, hvis du har:
- Erfaring med fjernledelse
- Erfaring med GDP/GxP-reguleret drift
- Erfaring med vognmandssamarbejde eller outsources transport
Vi tilbyder
- En central driftsrolle med reelt ansvar for transportfunktionen
- En hverdag tæt på driften og beslutningerne
- Dygtige og engagerede kolleger i både Taastrup og Vejle
- Gode muligheder for at påvirke processer og effektivitet
- Pensionsordning og øvrige personalegoder
Arbejdstid og lokation
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt primært mandag til fredag i dagstimerne med fleksibilitet i forhold til driften.
Transporten kører primært i aften- og nattetimerne, og der må forventes fleksibilitet i forhold til driftens behov.
Arbejdssted er TMJ logistik, Ole Lippmanns Vej 2, 2630 Taastrup, med regelmæssig tilstedeværelse på site på Ferrarivej 9, 7100 Vejle.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistikdirektør Martin Steen på +45 21 46 50 10 eller på mail Martin.steen@tmj.dk
Ansøgning og CV sendes via Jobindex "Ansøg".
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
Du kan læse mere om os på www.tmj.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.