Erfaren salgstekniker

Vil du bringe din solide erfaring inden for salg i spil hos en virksomhed, der prioriterer trivsel, udvikling og stærkt samarbejde? Så er du måske den erfarne salgstekniker, vi søger til vores afdeling i Hvidovre.

Om stillingen

Som salgstekniker hos Max Fodgaard A/S bliver du en del af et engageret team på 5 medarbejdere, hvor du refererer direkte til afdelingschefen. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og har en kultur, hvor videndeling og hjælpsomhed er i centrum.

Du vil arbejde med salg og rådgivning inden for faldsikring, løfteudstyr og kranudstyr, og spille en vigtig rolle i at sikre professionel service til vores kunder.

Dine arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af tilbud via mail og telefon
  • Kundeservice og salg pr. telefon og mail
  • Ordrebehandling og registrering
  • Bestilling af varer
  • Ekspedition af kunder ved personlig afhentning

Stillingen er fuld tid.

Vi tilbyder

Hos Max Fodgaard A/S har vi fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads med gode rammer for både trivsel og udvikling.

Du får blandt andet:

  • Attraktiv løn, pensionsordning, fritvalgsordning og sundhedsforsikring
  • 37 timers arbejdsuge inkl. frokost
  • Fleksible arbejdsforhold
  • Mulighed for efteruddannelse og relevante kurser

Din profil

Vi søger en imødekommende og struktureret profil med en positiv tilgang til både opgaver og samarbejde. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – det vigtigste er din erfaring og dit engagement.

Vi forventer, at du:

  • Er serviceminded og god til at skabe relationer
  • Tager ansvar for dialogen med kunder, kolleger og leverandører
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket
  • Kan samarbejde på tværs af organisationen – og samtidig arbejde selvstændigt
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau
  • Har erfaring med Business Central (en fordel, men ikke et krav)
  • Taler og skriver flydende dansk og gerne engelsk

Er du interesseret?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via ansøgningslinket. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Per Amdi på tlf. +45 60 29 72 49.

Om Max Fodgaard A/S

Max Fodgaard A/S har hovedsæde i Hvidovre og beskæftiger ca. 65 medarbejdere fordelt på Hvidovre, Skanderborg og Lindø Industripark.
Vi er en af Danmarks førende leverandører af:

  • Kraner og taljer
  • Løfteudstyr
  • Faldsikringsløsninger
  • Eksplosionssikret elektrisk udstyr

Vi forhandler bl.a. KITO, STAHL CraneSystems, R. STAHL, ERIKKILA, J.D. Neuhaus og SPANSET. Læs mere på www.fodgaard.dk samt vores profiler på Facebook og LinkedIn.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.