
Kommunikationskonsulent
Vil du være vores nye kommunikationskonsulent med blik for både wordpress og ungestemmer… ? Så vil vi gerne høre fra dig!
I SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap arbejder vi for, at alle unge kan leve det ungdomsliv, de ønsker. Det gør vi i tæt samarbejde med frivillige og medlemsorganisationer gennem politisk interessevaretagelse, projekter, kampagner og aktiviteter.
Vi tilbyder en spændende stilling i et ambitiøst og livligt sekretariat, hvor der er fokus på tryghed for alle. Du bliver en del af et kommunikationsteam på to kolleger plus dig i tæt samarbejde med generalsekretæren. Teamet er under opbygning, og du skal være med til at fastlægge de gode arbejdsgange og processer – i teamet og i samarbejdet med SUMHs sekretariat, projekter og frivillige.
Dine opgaver
Du skal på forskellig vis være med til at kommunikere de unges stemmer og SUMHs kernebudskaber, viden og dagsordner til både unge, medlemsorganisationer, politikere, fagfolk – og alt derimellem. Du skal evne at formidle komplekse dagsordner på en klar og tilgængelig måde.
Du bliver redaktør af vores hjemmeside, og du bidrager selv med at videreudvikle strukturen og skrive en del af indholdet. Du skal organisere og understøtte dine kolleger i opgaveløsningen, udvikle kommunikationsflows og -indsatser.
Du er ikke en teknisk specialist – men du har et blik for optimering af vores hjemmeside i forhold til, hvordan vi bedst rammer vores målgrupper, og du skal kunne opbygge sider, udvikle landingsider, opsætte nyhedsbreve mv.
Du får samtidig ansvaret for en række forskellige kommunikationsprodukter til og med frivillige, medlemmer og samarbejdspartnere. Det drejer sig fx om:
- Nyhedsbreve og direct mails
- Indhold til sociale medier i samarbejde med dine kolleger – og alt hvad hører til i processen ift. planlægning, analyse og monitorering
- Rekruttering til og monitorering af alt fra rollemodelskurser til udvalgsmøder, aktiviteter, repræsentantskabsmøder og andet godt.
Du bliver også knudepunktet for opgaver omkring alt fra Sharepoint og velkomstmøder for nye frivillige til at sikre øget digital tilgængelighed.
Din profil
Ingen kan alt – men hvis du kan sætte hak ud for de fleste af disse ønsker, så er du den, vi gerne vil tale med:
- Du har en kommunikationsfaglig uddannelse og et par års erfaring fra en lignende stilling.
- Du kender til at arbejde i en politisk ledet organisation, og du forstår forskellen på fx politisk kommunikation, medlemskommunikation og kommunikation til samarbejdspartnere.
- Du skriver godt, og du bliver ikke forskrækket, når vi siger wordpress, mailchimp, Canva og Sharepoint.
- Du er god på egen hånd og god til at samarbejde med både forskellige typer kolleger, frivillige og eksterne samarbejdspartnere.
- Du brænder for at give unge med handicap en tydelig stemme.
Du får en arbejdsplads, hvor der er:
- Mulighed for at gøre en forskel og løfte en sag
- Mulighed for at bruge dine relationelle og kommunikative kompetencer til at gøre andre stærke
- Dedikerede kolleger, frivillige og samarbejdspartnere med mange forskellige fagligheder at spille bold op ad
- Stor indflydelse og ansvar i forhold til opgaveløsning
- Højt til loftet og kort til beslutning
- Fleksibel arbejdstid og arbejdssted og et fokus på god balance mellem arbejdsliv og dit øvrige hverdagsliv.
Der vil forekomme rejsedage i hele landet og aften- og weekendarbejde i begrænset omfang.
Stillingen er i udgangspunktet 30 timer ugentligt. Vi vil meget gerne have, at du kan begynde den 1. august 2026.
Sted: Sekretariatet for SUMH - Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup – lige ved siden af Høje-Taastrup station.
Ansøg: Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, funktionsnedsættelse eller alder til at søge en stilling hos os. Send en ansøgning på max 1 side samt dit CV (i ét samlet dokument). Frist for ansøgning er torsdag den 11. juni kl. 12. Vi holder 1. samtalerunde i uge 25 og 2. samtalerunde i uge 26. Der vil være en casebesvarelse ved 2. samtalerunde.
Send din ansøgning og CV via Ansøg-knappen.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte generalsekretær Trine Schaldemose på tlf. 3118 4215 eller mail trine@sumh.dk inden den 7. juni 2026.
Om SUMH
Sammenslutningen af Unge Med Handicap repræsenterer unge med handicap bredt. Læs mere om SUMH på www.sumh.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.