
Presse- og kommunikationsmedarbejder
Kan du dit journalistiske håndværk, og elsker du at finde og udvikle de gode historier? Glyptoteket søger en erfaren og idérig presse- og kommunikationsmedarbejder, der kan styrke museets synlighed i både traditionelle medier og nye medier samt producere stærke fortællinger i egne kanaler.
Om stillingen
Glyptoteket står foran et omfattende restaureringsprojekt af museets ikoniske, fredede bygninger med forventet opstart i 2028. Projektet rummer et væld af stærke historier – om håndværk, kulturarv, arkitektur og bevaring – som du får en central rolle i at opdyrke og formidle bredt.
Samtidig skal du understøtte museets vanlige drift og sikre synlighed om udstillinger, forskning, kunstsamling og museets mange aktiviteter.
Du skal kunne navigere i et medielandskab, hvor det er nødvendigt at tænke nyt for at få spalteplads og taletid. Og du skal kunne opdyrke synergier mellem presse- og kommunikationsarbejde, så gode historier kommer ud så bredt som muligt og tegner museets profil.
Du bliver en nøglespiller i museets kommunikationsteam og kommer til at arbejde tæt sammen med kommunikationschefen, den digitale redaktør, markedsføring og arrangementsansvarlige.
Dine opgaver
Presse og medier
- Daglig pressehåndtering – både proaktiv og reaktiv
- Identificere gode historier og producere pressemeddelelser, presseplaner og pitches
- Issues management i samarbejde med kommunikationschefen
- Opbygning og vedligeholdelse af relationer til journalister og relevante medier
- Afrapportering
Indholdsproduktion
- Sikre synergi mellem pressearbejde og museets egne kanaler
- Produktion og versionering af stærkt content (tekst, foto og video) til nyhedsbrev og sociale medier
- Løbende optimering af indhold i samarbejde med digital redaktør og marketingteamet
Bygge- og restaureringsprojektet
- Udvikling af kommunikationsvinkler på restaureringen og kulturarvsarbejdet
- Formidling af håndværk, bevaringsprocesser, arkitektur og museets historie
- Styring af presseindsatser og interessenthåndtering i forbindelse med projektet
Vi forventer, at du
- Har mindst fem års erfaring som færdiguddannet journalist eller kommunikationsuddannet akademiker
- Har solid erfaring med pressearbejde, både proaktivt og reaktivt
- Er nysgerrig, udadvendt og god til at bygge relationer – både internt og eksternt
- Skriver godt og fejlfrit på dansk, og har et stærkt arbejdsengelsk
- Kan producere æstetisk flot foto- og videomateriale og redigere video på et godt niveau
- Forstår at navigere i et medielandskab, hvor klassisk kulturjournalistik fylder mindre, og nye formater fylder mere
- Har stærke samarbejdsevner og trives i en tværfaglig hverdag
- Kan arbejde struktureret, kreativt og med et højt tempo, når det kræves
- Har interesse for kultur- og museumsverdenen og gerne et godt netværk
Det er en fordel, hvis du kan eller hurtigt kan lære
- Umbraco (website)
- Make (nyhedsbreve og presseudsendelser)
- Canva (opsætning)
- Adobe Premiere Pro (videoredigering)
Om dig som person
Du er idérig og opsøgende, du har journalistisk tæft, og du er typen, der ikke kun fortæller historier – du finder dem og tænker synlighed og PR i bred forstand. Du trives i relationer og forstår værdien af at være til stede blandt kolleger, specialister og eksterne samarbejdspartnere. Du tager ansvar, tænker strategisk og eksekverer skarpt.
Vi tilbyder
- Et spændende og afvekslende job i et af Danmarks mest ikoniske museer
- Mulighed for at præge Glyptotekets synlighed og image
- Et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- Sundhedsforsikring, betalt frokostpause og lækker kantineordning
- Rabat i butik og café samt adgang til museets udstillinger og arrangementer
Løn og ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 37 timer
- Stillingen er fast, og vil udvikle og forme sig i takt med museets restaurering
- Glyptoteket følger de statslige overenskomster
- Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise anmærkningsfri straffeattest
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
Tiltrædelse: 17. august 2026
Samtaler: afholdes i uge 25 og 26
Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”.
Spørgsmål til stillingen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kommunikationschef Sofie Kønigsfeldt på soko@glyptoteket.dk. Der er mulighed for at ringe og stille spørgsmål 18. maj mellem kl. 9 og 11 på telefon 3023 3700.
Om Glyptoteket
Ny Carlsberg Glyptotek er Nordens førende antikmuseum og har en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800-1930. Museet har en unik historie, der forener kunsthistorie med industrihistorie og indskriver sig som et vigtigt kapitel i dansk kulturhistorie omkring år 1900. Glyptoteket er en selvejende institution med ca. 180 medarbejdere og besøges årligt af ca. 500.000 gæster.
Læs mere på www.glyptoteket.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.